Print side
Du er altid velkommen til at printe materiale fra vores website og dele ud til kolleger eller kunder.

Klik her for at printe
Tip en ven
Dit navn Evt. besked   
Din E-mail  
Modtagers navn  
Modtagers E-mail     
Forretningsbetingelser

Herunder gengives vore forretningsbetingelser. De kan også donwloades som PDF her.

 

Forretningsbetingelser for Patrade A/S


Gældende fra 1. april 2009

Medmindre andet er aftalt skriftligt mellem Patrade og kunden, er nærværende forretningsbetingelser gæl-dende for enhver sag/opgave, som Patrade efter kundens anmodning påtager sig at yde bistand i forbindelse med.

Modtagelse af sagen

Ved modtagelsen af en sag undersøger vi gennem vore interne procedurer herfor, at der ikke foreligger en interessekonflikt. Såfremt dette skulle være tilfældet, bistår vi gerne med henvisning til en anden rådgiver.

Vi forventer at modtage alt relevant og nødvendigt materiale fra kunden, således at vor ydelse kan optime-res. Vi forlanger i de fleste tilfælde en underskrevet fuldmagt med vedhæftet ordrebekræftelse fra kunden, forinden arbejde iværksættes. Kunden bekræfter ved underskrift på fuldmagten at være bekendt med vore betalingsbetingelser.

Fortrolighed

Patrade er forpligtet til at behandle alle oplysninger modtaget af kunden eller om kunden strengt fortroligt. Ligeledes behandles alt arbejde udført for kunden strengt fortroligt. Tavshedspligten gælder uden tidsbe-grænsning.

Behandling og afslutning af sagen mv.

Al bistand ydes i overensstemmelse med god forretningsmæssig skik. Karakteren og omfanget af den bi-stand, der skal ydes af Patrade, aftales dels indledningsvist og dels løbende med kunden.

Patrade noterer alle frister modtaget fra nationale og internationale myndigheder i verserende sager. Såfremt det anses for nødvendigt, søger vi om fristforlængelse i det omfang, det er muligt. Det er dog ofte påkrævet, at kunden stiller den fornødne information til rådighed, for at vi kan overholde de eksisterende frister. Vi beder derfor om den fornødne information fra kunden i passende tid. Såfremt denne ikke fremkommer, påta-ges intet ansvar for tab af rettigheder.

Kunden er forpligtet til at orientere Patrade om ændringer i kundens forhold, herunder adresseændringer, selskabsretlige ændringer eller ændring af Patrades kontaktperson hos kunden. Sker dette ikke, påtager Patrade sig ikke ansvar for, at nødvendig information ikke fremkommer fra Patrade til kunden i passende tid, hvilket kan resultere i tab af rettigheder.

Patrade opbevarer alle sagsakter i mindst 6 år fra sagens afslutning. Originale dokumenter tilbageleveres senest ved sagens afslutning.

Honorar

Patrade fastsætter honoraret med udgangspunkt i arbejdets omfang. Der tages endvidere hensyn til det ansvar, der er forbundet med opgaven, sagens kompleksitet og den grad af specialistviden, som opgavens løsning har krævet.

Udlæg betales af kunden som en del af honoraret. Som eksempler på sådanne udgifter kan nævnes offentlige registrerings- og fornyelsesgebyrer.

I forbindelse med at der indgås aftale om ydelse af bistand, giver Patrade efter anmodning fra kunden oplys-ning om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og om størrelsen af det skønnede honorar. Det vil ofte ikke være muligt at oplyse et fast vederlag, og i sådanne tilfælde angiver vi i stedet den måde, hvorpå vederlaget vil blive beregnet, eller giver et begrundet overslag. Kunden vil endvidere efter anmodning få oplysning om, hvilke udlæg vi forventer at skulle afholde i forbindelse med sagen.

Fremkommer indvendinger fra myndighed eller indsigelser fra tredjemand i forbindelse med en ansøgning, foretager Patrade det nødvendige arbejde for at sikre, at kunden ikke mister rettigheder. Kunden er forpligtet til at honorere Patrade herfor. Honorar opkræves efter medgået tid.

Afregning mv.

Patrade udsteder sædvanligvis en acontofaktura, der skal indbetales inden 2 dage, forinden arbejdet påbe-gyndes. Acontofakturaen vil sædvanligvis udgøre 70 % af de skønnede omkostninger ved sagens behandling inkl. offentlige afgifter og gebyrer. Herefter foretages der som udgangspunkt acontoafregning hvert kvartal. I enkelte sager, f.eks. sager, der har ”ligget stille” i en længere periode, kan dette udgangspunkt fraviges, således at der i stedet afregnes efter en længere periode, f.eks. 6 måneder. I korterevarende sager afregnes der normalt alene ved sagens afslutning.

Sagsrelaterede omkostninger og udlæg opkræves som udgangspunkt sammen med acontoafregninger hen-holdsvis afsluttende afregninger.

Betalingsbetingelserne for almindelige fakturaer er netto 20 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes 1,5 % i rente pr. påbegyndt måned.

Såfremt kunden ikke betaler vort honorar, tager vi forbehold for at standse vort arbejde for kunden. Patrade giver kunden skriftlig orientering herom.

Ansvar, ansvarsbegrænsning og forsikring

Patrade er ansvarlig for den leverede rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og er ansvarsforsikret i et anerkendt forsikringsselskab. Forsikringspolicen kan forevises.

Patrade, dets aktionærer eller medarbejdere er ikke ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image mv.

Patrade samarbejder med en række kolleger i internationale sager; kolleger som repræsenterer kunden over for myndigheden i det pågældende land. Alle vore samarbejdspartnere kender vi som professionelle. Patrade, dets aktionærer eller medarbejdere hæfter dog ikke for eventuelle fejl begået af rådgivere, som Patrade har henvist kunden til, ligesom Patrade, dets aktionærer eller medarbejdere ikke hæfter for eventuelle fejl begået af andre rådgivere, som Patrade efter aftale med kunden har overladt dele af opgavens løsning til.

Lovvalg og værneting

Alle tvister i anledning af Patrades rådgivning, herunder tvister vedrørende fortolkningen af disse forretnings-betingelser, er underlagt dansk ret.

Eventuelle tvister kan alene indbringes for danske domstole.

 

Seneste nyt

EU-patentet er en realitet 
Kontakt Patrade eller læs vores Q/A, hvis du vil vide, hvad det nye EU-patent betyder for din virksomhed...  Læs mere

Ny online-service giver fordele
ICANN (The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) lancerer den 26. marts 2013 en online-service, Trademark Clearinghouse” hvor man mod betaling kan notere sine varemærker og dermed opnå særlige fordele...  Læs mere

Patrade Legal – ny advokatvirksomhed
Trods finanskrise og generel nedgang i branchen, har Patrade klaret sig godt i de seneste år. Så godt, at der nu er grundlag for at etablere advokatvirksomheden, Patrade Legal ApS...  Læs mere

Ny faldgrube på Facebook
Nyt tiltag er endnu et eksempel på markedsføring, der er i strid med Markedsføringsloven...  Læs mere

Facebook er World Wild West
Mange virksomheder overtræder Markedsføringsloven, når de agerer på Facebook...  Læs mere

Kronik i Børsen
Patrades adm. direktør Leif Nielsen skriver i Børsen om "Mangelfuld debat om EU-patent...  Læs mere