Print side
Du er altid velkommen til at printe materiale fra vores website og dele ud til kolleger eller kunder.

Klik her for at printe
Tip en ven
Dit navn Evt. besked   
Din E-mail  
Modtagers navn  
Modtagers E-mail     
Global Gravity

Global Gravity


Et nyt erhvervseventyr med stort potentiale? Vanskeligt at sige endnu, men sikkert er det, at ideen er enkel og ganske oplagt. Der er bare ingen, der har tænkt i samme retning, selv om behovet har været der i mere end hundrede år.
 

I årevis har Søren Hvorslev oplevet, at mennesker kom til skade ved at arbejde med de ofte tonstunge borerør, der bruges til olie- og gasboringer rundt om i verden. Indtil nu er transport af borerør ud til boreriggene sket ved, at man bundter de 12 meter lange rør ved hjælp af stålwirer. Det arbejde sker manuelt ved, at en person surrer wiren rundt om rørene, mens de løftes. Risikoen for at komme til skade er stor, fordi rørene kan komme i skred og ramme personen, der kan få arme, ben eller hele kroppen i klemme.
 

”På et tidspunkt nævnte jeg problemstillingen for Kenneth Hagelskjær, der dengang var forholdsvis nystartet som selvstændig og på udkik efter nye opgaver. Kenneth er smed og havde arbejdet en del på borerigge, så han var bekendt med de trange pladsforhold. I udviklingen af en ny løsning tog han udgangspunkt i, hvad brugerne gerne vil have, både når det gælder håndterbarhed og sikkerhed. Det førte til, at Kenneth nåede frem til et produkt, Tubelock, der kunne patentanmeldes,” fortæller Søren Hvorslev, der i dag er adm. direktør i Global Gravity ApS.
 

Patrade har udarbejdet en international patentansøgning på det forholdsvis enkle system, der mindsker risikoen ved det manuelle arbejde med borerørene. Systemet består af moduler, som kan håndteres manuelt, fordi ingen komponenter vejer over 15 kg. Borerørene placeres i modulerne, som låses sammen i siderne og dermed ligger rørene fastspændt og er klar til at blive hejst ombord med kran.
 

Foreløbig har Global Gravity fået fremstillet prototyper af systemet, og man er i gang med at foretage nogle ændringer, som skal være på plads, inden der sættes en egentlig produktion i gang. Produktionen vil højst sandsandsynligt ske i Danmark eller Norge på én af Hydro Aluminiums produktionssteder. Der arbejdes netop nu målrettet på at opnå en certificering af produktet gennem DNV (Det Norske Veritas), hvilket om alt går vel sker medio 2012.
 

”Vi er allerede blevet spurgt fra flere steder, om det ikke ville være relevant at fremstille modulerne i Kina. Men vi har sagt nej, fordi der ikke er så mange mandetimer i en sådan produktion. Desuden er det vigtigt for os at kunne gå ud med et produkt, der er ”Made in Denmark”,” fastslår Søren Hvorslev.
 

Foreløbig er Global Gravity blevet kontaktet af potentielle kunder så langt væk fra som Brunei, Brasilien og Grønland. Men også når det gælder afsætningen, foretrækker de to kompagnoner at agere på nærmarkederne.
 

”Det er vigtigt for os, at de første leveringer bliver til nærmarkeder, således at vi har mulighed for at følge ibrugtagningen og opleve, at produktet har den forventede kvalitet og brugervenlighed. Derefter vil det være relevant at tage kontakt til olieselskaber og rørproducenter i olieproducerende lande,” siger Søren Hvorslev.
 

Global Gravity er ejet af Søren Hvorslev (33 pct.), Kenneth Hagelskjær (33 pct.) og Syddansk Teknologisk Innovation (34 pct.). Syddansk Teknologisk Innovation har som mission at bidrage til at skabe merværdi i samfundet ved at medvirke til at udvikle forskningsbaserede og andre unikke forretningsidéer til kommercielt interessante virksomheder.
 

 

Seneste nyt

EU-patentet er en realitet 
Kontakt Patrade eller læs vores Q/A, hvis du vil vide, hvad det nye EU-patent betyder for din virksomhed...  Læs mere

Ny online-service giver fordele
ICANN (The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) lancerer den 26. marts 2013 en online-service, Trademark Clearinghouse” hvor man mod betaling kan notere sine varemærker og dermed opnå særlige fordele...  Læs mere

Patrade Legal – ny advokatvirksomhed
Trods finanskrise og generel nedgang i branchen, har Patrade klaret sig godt i de seneste år. Så godt, at der nu er grundlag for at etablere advokatvirksomheden, Patrade Legal ApS...  Læs mere

Ny faldgrube på Facebook
Nyt tiltag er endnu et eksempel på markedsføring, der er i strid med Markedsføringsloven...  Læs mere

Facebook er World Wild West
Mange virksomheder overtræder Markedsføringsloven, når de agerer på Facebook...  Læs mere

Kronik i Børsen
Patrades adm. direktør Leif Nielsen skriver i Børsen om "Mangelfuld debat om EU-patent...  Læs mere