Print side
Du er altid velkommen til at printe materiale fra vores website og dele ud til kolleger eller kunder.

Klik her for at printe
Tip en ven
Dit navn Evt. besked   
Din E-mail  
Modtagers navn  
Modtagers E-mail     
JLE Design

Intelligent møbeldesign


Dette års Patrade Design Award blev vundet af industriel designer Jacob Leth-Espensen og hans virksomhed JLE Design. Med en høj barnestol, der er formgivet så den passer ind i et moderne møblement, overbeviste han dommerpanelet om sit potentiale og vandt dermed en gratis EU-designregistrering til 10.000 kr.


Patrade udskrev konkurrencen i august og modtog frem til 3. oktober en lang række bud på Patrade Design Award 2011. Et dommerpanel, der bestod af kreativ leder Karsten Bro fra Arkitema, Patrades adm. direktør Leif Nielsen (formand) samt varemærkejurist og partner Charlotte Rask Boddum fra Patrade valgte barnestolen ”VIA” ud fra følgende motivering:


”Designet rummer en kombination af teknisk innovation og god formgivning. Med den høje barnestol bringer Jacob-Leth Espensen noget nyt til markedet, men vel at mærke noget nyt, der på én gang forholder sig til både klassisk og moderne formgivning af møbler på en intelligent måde.”


Jacob Leth-Espensen, der er uddannet cand. arch., har tegnet barnestolen på opfordring fra en bekendt, som mente, at der manglede noget på markedet, fordi eksisterende barnestole dels er kedelige designmæssigt og dels er svære at justere i højden. På Jacobs stol kan både sæde og fodstøtte højde- og dybdejusteres blot ved at trykke på en knap. Stolen er fremstillet i træfiner og stålstel.


Siden han fik færdiggjort den høje barnestol, har han forsøgt at afsætte den til en række danske møbelproducenter, men han har endnu ikke fået en kontrakt i hånden.


”Jeg håber på, at den her pris kan give det endelige skub til, at stolen kan komme i produktion. Det er i hvert fald en glædelig og positiv overraskelse at vinde designprisen,” siger Jacob Leth-Espensen.


Han er dog ikke helt uvant med at vinde priser. Alene i år har han desuden vundet Reddot Design Award 2011 med Raadvads bestik ”Uria” og iF Product Design Award 2011 med Raadvads ”Royal” køkkenknive.
 

 

Seneste nyt

EU-patentet er en realitet 
Kontakt Patrade eller læs vores Q/A, hvis du vil vide, hvad det nye EU-patent betyder for din virksomhed...  Læs mere

Ny online-service giver fordele
ICANN (The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) lancerer den 26. marts 2013 en online-service, Trademark Clearinghouse” hvor man mod betaling kan notere sine varemærker og dermed opnå særlige fordele...  Læs mere

Patrade Legal – ny advokatvirksomhed
Trods finanskrise og generel nedgang i branchen, har Patrade klaret sig godt i de seneste år. Så godt, at der nu er grundlag for at etablere advokatvirksomheden, Patrade Legal ApS...  Læs mere

Ny faldgrube på Facebook
Nyt tiltag er endnu et eksempel på markedsføring, der er i strid med Markedsføringsloven...  Læs mere

Facebook er World Wild West
Mange virksomheder overtræder Markedsføringsloven, når de agerer på Facebook...  Læs mere

Kronik i Børsen
Patrades adm. direktør Leif Nielsen skriver i Børsen om "Mangelfuld debat om EU-patent...  Læs mere