Grøn vingeteknologi sparer CO2
LM Glasfiber er verdens førende leverandør af vindmøllevinger og den eneste globale vingeproducent. LM Glasfibers vindmøllevinger kan forsyne mere end 27 mio. europæiske familier med energi.
LM Glasfiber udvikler og producerer vindmøllevinger, der effektivt og pålideligt udnytter vindens energi til at producere konkurrencedygtig strøm. I 2007 modtog virksomheden Dansk Industris produktpris – en pris der anerkender LM Glasfibers forsknings- og udviklingsindsats.
100.000 vindmøllevinger
LM Glasfiber har på 30 år produceret mere end 100.000 vindmøllevinger. Virksomheden rundende det skelsættende tal i 2007, og bidrager således betydeligt til en renere verden. De 100.000 vinger sparer nemlig miljøet for mere end 46 mio. tons co2 udledning pr. år – det er mere end hele Londons årlige udledning.
Førerposition
LM Glasfiber begyndte at producere vindmøllevinger i 1978. I dag har virksomheden over 20 globale og nationale kunder, heriblandt 8 af verdens 10 største vindmøllefabrikanter.
LM Glasfiber har ligeledes en række produktionsanlæg i flere forskellige lande for at være så tæt på sine kunder som muligt. LM Glasfiber indtager således en sikker førerposition i kraft af en bred og dyb specialviden lige fra materiale- og procesteknologi, aerodynamik og beregning og simulation til avanceret produktion samt test og afprøvning af vinger.
Virksomheden anvender rettighedsbeskyttelse som et strategisk forretningsudviklende værktøj i tæt samarbejde med Patrade.