Lettere at opnå erstatning for krænkelser

I fremtiden bliver det sandsynligvis lettere for indehavere af patenter at opnå erstatning, hvis nogen har krænket deres rettigheder.

Juridisk konsulent Eva Aaen Skovbo fra Patrade vurderer, at ny lovgivning og en Højesteretsdom fra 2009 vil tilgodese indehavere af patenter og dermed reducere de hidtidige problemer, der har været i forhold til at opnå erstatning for krænkelser.

”Traditionelt har det været forbundet med store vanskeligheder at få domstolene til at tilkende erstatning og godtgørelse for krænkelser af patenter. Og det har betydet, at sagsanlæg i patentkrænkelsessager i flere tilfælde er blevet opgivet, da omkostningerne ikke har stået mål med den erstatning, man kunne forvente at opnå,” fortæller Eva Aaen Skovbo, der understreger, at især Højesteret ofte har lagt en meget streng udmålingspraksis.

Patentloven giver ret til erstatning for et konstateret tab af omsætning, erstatning for markedsforstyrrelser samt erstatning for andet tab, som indehaveren af et patent har lidt - og kan bevise. I de tilfælde hvor tab af omsætning ikke kan dokumenteres, er der mulighed for at give et vederlag for udnyttelse af det pågældende produkt.

”Men det kan være vanskeligt for patentindehaveren at bevise, hvor stort et tab vedkommende har lidt som følge af krænkelsen. Og det betyder, at der i retspraksis ofte er sket erstatningsnedsættelser som følge af mangel på tilstrækkelig dokumentation for omsætningstabets størrelse,” siger Eva Aaen Skovbo.

Hun peger på, at der også findes sager om krænkelser, hvor kopiproduktet er af meget dårlig kvalitet og udbydes gennem helt andre afsætningskanaler end originalproduktet. Det kan gøre det vanskeligt for indehaveren af patentet at dokumentere en omsætningsnedgang på originalproduktet. I de situationer har domstolene tilkendt patentindehaveren et begrænset vederlag og en mindre erstatning for markedsforstyrrelse og tab af goodwill. Det betyder, at mange indehavere af patenter sidder tilbage med en fornemmelse af, at kopiering i nogle tilfælde kan betale sig.

Men nu ser det ud til at lysne af to årsager. Dels blev der i 2004 vedtaget et EU-direktiv om retshåndhævelse af immaterielle rettigheder. Og dels har Højesteret her i 2009 afsagt en dom i en sag om patentkrænkelse.

”Det gode ved EU-direktivet er, at der nu skal tages hensyn til krænkerens fortjeneste på det ulovlige produkt. Dermed bryder man et gammelt erstatningsretligt princip, da man ikke tidligere har kunnet opnå en erstatning, der overstiger tabet. Højesteret, hvor erstatningen skal udmåles, har endnu ikke behandlet sager om krænkelser efter direktivet, fordi krænkelsen skal have fundet sted, efter direktivet er blevet implementeret i dansk ret i 2006. Men direktivet bør betyde, at mulighederne for at få tilkendt en rimelig erstatning absolut er blevet bedre end tidligere,” mener Patrades juridiske konsulent.

Desuden lægger hun vægt på en dom, som Højesteret har afsagt i 2009 i en sag om patentkrænkelse. Den dom bør kunne danne præcedens for erstatningsudmålinger i fremtiden og ikke mindst for, hvorledes et tab kan dokumenteres.