Afrika – nye muligheder

Fra i dag d. 5. marts 2015 bliver det muligt at opnå varemærkebeskyttelse i OAPI via det internationale registreringssystem. Det vil komme til at betyde en hurtigere, billigere og mere effektiv måde at opnå varemærkebeskyttelse på i de 16 afrikanske lande, der er medlem af OAPI.

Danske virksomheder har i en årrække haft tradition for at flytte både produktion og markedsinteresse længere mod øst. Men da Afrika syd for Sahara er den tredje hurtigst voksende region i verden, er dette område nu blevet sædeles interessant for danske virksomheder. Både med hensyn til produktion og salg, da afrikanerne har en stigende indkomst og dermed genererer stigende efterspørgsel efter varer og service.

Når man er aktiv med salg, markedsføring og/eller produktion i afrikanske lande, vil vi anbefale, at man også her sørger for at sikre sine immaterielle rettigheder. Kontakt os, hvis du vil vide mere om IPR- beskyttelse i Afrika. Charlotte Rask Boddum LL.M. og partner.