Ambitiøs advokatfuldmægtig til førende IPR-rådgivningsvirksomhed

Til Patrades juridiske afdeling i Aalborg søger vi en advokatfuldmægtig eller cand.merc.jur. med erfaring eller interesse inden for IPR og porteføljearbejde.

Jobbet

Du bliver en del af en højt kvalificeret juridisk afdeling, som er fordelt mellem Patrades hovedkontor i Aarhus, afdeling i København og den kraftigt ekspanderende afdeling i Aalborg med p.t. 17 medarbejdere. Arbejdsmiljøet er præget af en flad struktur, uformel omgangstone og en høj grad af faglig sparring blandt mere end 25 dedikerede medarbejdere i juridisk afdeling. Vi arbejder tæt sammen med Patrades patentafdeling, hvilket sikrer afveksling i arbejdsopgaverne og giver gode muligheder for samarbejde på tværs af forskellige fagområder.

Vi arbejder med alle discipliner inden for IPR og relaterede retsområder, og vores klienter tæller såvel store internationale virksomheder som mellemstore og mindre virksomheder.

Jobbet inkluderer selvstændig sagsbehandling og direkte klientkontakt tilpasset efter dit erfaringsniveau, og du bliver tilknyttet en af kontorets partnere for at sikre din faglige udvikling.

Din profil

Du er advokatfuldmægtig eller cand.merc.jur. med erfaring eller interesse inden for IPR. Erfaring med porteføljearbejde er en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer, at du har gode dansk- og engelskkundskaber i skrift og tale. Du skal kunne kommunikere tydeligt og med forståelse for modtageren samt kunne formidle og rådgive om komplicerede emner i et letforståeligt sprog.

Som person er du ambitiøs, initiativrig, grundig og kvalitetsbevidst og trives med at arbejde i et team, hvor vi vægter videndeling og tæt samarbejde.

Kan du se dig selv som en del af vores team, ser vi frem til at høre fra dig snarest. Din ansøgning med relevante bilag fremsendes til HR-chef Susan Nielsen på sus@patrade.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Boddum på telefon 28 95 85 50 eller på crb@patrade.dk.

Vi afholder samtaler løbende.

Patrade er en af Danmarks førende IPR-rådgivningsvirksomheder, som siden 1995 har rådgivet en voksende kundekreds fra en bred vifte af brancher om deres immaterielle rettigheder, herunder patenter, varemærker og design. Gennem den rette rådgivning udgør vi en strategisk partner for vores kunder og hjælper dem med at opnå den stærkest mulige markedsposition via optimal udnyttelse og beskyttelse af deres immaterielle rettigheder.

Patrade beskæftiger mere end 65 kompetente medarbejdere og har hovedkontor i Aarhus og afdelinger i både Aalborg og København.