Den innovative revolution

Af Leif Nielsen, adm. direktør

Det er almindeligt anerkendt, at antallet af patentansøgninger kan ses som et udtryk for hvor meget innovation, der tilføres et samfund.  

Sydkorea modtog i 2012 ca. 189.000 patentansøgninger, mens den europæiske patentorganisation (EPO) modtog ca. 149.000.

Fra 2012 til 2013 steg antallet af ansøgninger i Sydkorea med 8,3 pct., mens antallet i EU faldt med 0,4 pct.

Undskyld tallene! Men man skal være næsten talblind for ikke at kunne konkludere, at vi i Europa er innovativt fodslæbende i forhold til Sydkorea, hvor befolkningsunderlaget kun er en 1/10 af Europas! Og det gælder desværre også i forhold til andre asiatiske lande.

Men sådan har det ikke altid været! Den vestlige verden førte an i den industrielle revolution. Vi var stadig med fremme i feltet under den informationsteknologiske revolution. Aktuelt er vi på vej ind i ”Den innovative revolution”, hvor menneskets hjerne selv skal gøre arbejdet. Her synes Vesteuropa ikke at være kommet særligt godt fra start.

Hvis vi nøjes med at forholde os til EU, som vi selv er en del af, vil jeg mene, at EU trænger til et innovativt boost jævnfør mine tal i begyndelsen af artiklen. Spørgsmålet er så, hvad vi kan gøre for at booste vores innovation?

En del af svaret muligvis kan ligge i det EU-patent, som vi er mange, der går og venter på i øjeblikket. Det spås, at EU-patentet vil betyde, at vi får flere patentansøgninger i EU, fordi det bliver billigere at patentere sine opfindelser.

Men kan (mange) flere patenter alene gøre EU til en væsentlig aktør i ”Den innovative revolution”? Måske…men jeg mener også, at der er behov for en ændring, som har med adfærd at gøre, og som handler om at øge respekten for innovative mennesker. Kun på den måde kan vi sikre, at mennesker i vores samfund i højere grad bidrager til den absolut tiltrængte innovation.  

I Asien bliver en opfinder mødt med stor respekt, fordi vedkommende er i stand til at tænke nyt og til at føre sine tanker ud i handling. Den innovative kultur er en jubelkultur, hvor man fejrer selv små fremskridt.

I Europa er det anderledes. Her bemærker vi, hvis forskere forsøger at løse kræftens gåde eller finde et antibiotikum, der kan overmande resistente bakterier. Er der derimod tale om mindre opfindelser, der teknisk set kan være en betydelig brik i et større spil, så er interessen enten begrænset eller helt fraværende – og værst af alt – opfinderen bliver måske betragtet som en moderne udgave af Georg Gearløs.  

Hvordan skaber vi respekt om de mennesker, der er innovative, og som har dedikeret hele deres arbejdsliv – og ofte noget af deres fritid – på at gøre fremskridt. Hvordan giver vi dem nogle bedre vilkår at arbejde under, så der kommer flere af dem? Jeg spørger bare!