Du kan fravælge EU-patentdomstolen

EU-patentdomstolen træder snart i kraft, og hvis du intet foretager dig, bliver du tvunget til at lade den behandle tvister om dine eksisterende europæiske patenter. Derfor bør du overveje, om du vil lade din patent-portefølje være omfattet af den kommende EU-patentdomstol, eller om du ønsker at fravælge den nye domstol i forhold til dine eksisterende patenter. Ønsker du at fravælge, skal du i givet fald anmode patentmyndighederne om et sådant fravalg.

Når det nye EU-patent – også kaldet enhedspatent - og den tilhørende EU-patentdomstol – også kaldet Unitary Patent Court (UPC) – sandsynligvis er en realitet i 2017, vil EU-patentdomstolen naturligvis være stedet, hvor alle tvister om de kommende EU-patenter skal afgøres. Og en af ideerne ved hele projektet er, at domstolens afgørelser får virkning i alle de deltagende EU-lande.

Men hvad der måske er nyt for mange er, at alle eksisterende EP-patenter – også kaldet europæiske patenter – også er omfattet af EU-patentdomstolen. Regelsættet om EU-patentdomstolen indeholder dog en overgangsordning, der gør det muligt for indehavere af EP-patenter at vælge, om eventuelle retssager skal anlægges og føres fra land til land ved de nationale domstole i stedet for ved den nye EU-patentdomstol.

Hvis du vælger de nationale domstole frem for EU-patentdomstolen, foretager du en såkaldt ”opt-out”, hvilket betyder, at du i op til syv år efter EU-patentdomstolens ikrafttræden kan vælge, at evt. tvister skal afgøres ved de nationale domstole. De syv år er altså den periode, hvor overgangsordningen er gældende. Til gengæld gælder dit valg af domstol (national eller EU-patentdomstol) for hele patentets levetid. Men vælger du de nationale domstole og fortryder du dit valg undervejs, er det faktisk muligt at trække din beslutning tilbage, hvilket betegnes som en ”opt-in”. Dermed vil dit patent igen være omfattet af EU-patentdomstolen.

Aktuelt er hele infrastrukturen for EU-patentet og EU-patentdomstolen 99,9 pct. på plads, og man venter således kun på, at minimum 13 lande – herunder England, Frankrig og Tyskland skal underskrive aftalen. Som det ser ud lige nu er et godt bud på et ikrafttrædelsestidspunkt ultimo 2017 - også selv om England ikke underskriver aftalen på grund af Brexit.

Inden da vil det være en god ide at analysere sin patentportefølje og gennemgå hvert patent med henblik på at beslutte, om det skal være omfattet af EU-patentdomstolen eller om du skal foretage et fravalg, så evt. tvister skal afgøres ved de nationale domstole.

Med til overvejelserne hører, at EU-patentdomstolen tilbyder et forenklet system, fordi domstolens afgørelse gælder i alle de tilsluttede lande. Den kan være en økonomisk og tidsmæssig fordel for dig, hvis du fx oplever, at dit patent bliver krænket. Men samme fordel får din modpart i en evt. omstødelsessag, hvilke betyder, at din modpart kan foretage et centralt og dermed omfattende angreb på dit patent.

Hvis du vil eliminere risikoen for et sådant centralt angreb, hvor én og samme domstol kan feje dit patent af banen i samtlige lande, bør du overveje at fravælge EU-patentdomstolen. Dermed vil du tvinge din modpart til at anlægge sager ved de nationale domstole – én for én.

Som beskrevet ovenfor kan din beslutning jo omgøres, hvis du pludselig står i en situation, hvor dit patent er krænket – og du ser en fordel ved at føre en sag ved en central domstol.

Desuden vil det være hensigtsmæssigt at foretage en analyse af dine konkurrenters patentportefølje for at vurdere, om du har mulighed for at foretage et centralt angreb ved EU-patentdomstolen i forhold til disse patenters gyldighed. Hvis du finder generende patenter og mener, at  en omstødelse ved domstolene er for dyr, kan en omstødelse ved EU-patentdomstolen være en mulighed.