Erfaren patentkonsulent til førende IPR-rådgivningsvirksomhed

Til Patrades afdeling i København søger vi en ambitiøs patentkonsulent med det rette drive til at indgå i et patentteam, der udvikler vores virksomhed på Sjælland.

Jobbet

Som patentkonsulent vil du arbejde med rådgivning om patenter til vores klienter. Udover kunderådgivning vil du arbejde med nyhedsundersøgelser og konkurrentovervågning samt udarbejdelse af patentansøgninger, sagsbehandling over for patentmyndigheder samt dialog med vores internationale netværk af agenter.

Patrade er en virksomhed i kraftig vækst, og den rette person vil få stor indflydelse på vores fortsatte udvikling på Sjælland. Du vil således indgå i et team med ansvar for at opbygge vores patentafdeling i København og mulighed for at udvikle din egen kundeportefølje.

Du vil således indgå i et tæt samarbejde med erfarne patentkonsulenter lokaliseret i Aarhus og København. Hvis du ikke allerede er European Patent Attorney, forventer vi at du er på vej til at gennemføre denne uddannelse.

 

Din profil

Din baggrund kan være en kandidatgrad i fysik eller en ingeniørmæssig uddannelse indenfor elektronik eller maskinområdet - gerne med en overbygning. Du har hertil erfaring med patentarbejde inden for IT, elektronik eller mekanik, enten fra patentbureau eller industrien, og fortrinsvis erfaring med computerimplementerede opfindelser.

Du er udpræget udadvendt konsulent, trives med opsøgende arbejde og forstår vigtigheden i vedligeholdelsen af kunderelationer. Du er faglig stærk og formår at omsætte din faglighed til kundeorienteret rådgivning. Herudover skal du beherske dansk og engelsk på et højt niveau i såvel skrift som tale. Du må gerne være i stand til at orientere dig i faglitteratur på de andre to hovedsprog (tysk og fransk). Endelig har du god forretningsforståelse med sans for at spotte forretningspotentiale og en passion for at skabe fremdrift.

 

Patrade tilbyder

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en international konsulentvirksomhed. Vi tilbyder et godt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger samt konkurrencedygtige løn- og arbejdsforhold.

Kan du se dig selv som en del af vores team, ser vi frem til at høre fra dig snarest. Ansøgning og CV kan fremsendes til HR-chef Susan Nielsen på sus@patrade.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Susan Nielsen eller partner Leif Nielsen på 70203770.

Vi afholder løbende samtaler.

 

Patrade er en af Danmarks førende IPR-rådgivningsvirksomheder, som siden 1995 har rådgivet en voksende kundekreds fra en bred vifte af brancher om deres immaterielle rettigheder, herunder patenter, varemærker og design. Gennem den rette rådgivning udgør vi en strategisk partner for vores klienter og hjælper dem med at opnå den stærkest mulige markedsposition via optimal udnyttelse og beskyttelse af deres immaterielle rettigheder. Patrade beskæftiger mere end 60 kompetente medarbejdere og har hovedkontor i Aarhus og afdelinger i Aalborg og København.