Mikkel Kleis

Mikkel er specialiseret inden for immaterialret og relaterede områder som konkurrenceret, markedsføringsret og persondataret, hvortil Mikkel er CIPP/E (certified information privacy professional/Europe) - en certificering som dokumenterer, at han kan rådgive om persondataret på et højt fagligt niveau.

Mikkel rådgiver endvidere om etablering, håndtering og udnyttelse af IP-rettigheder, herunder registrering af rettigheder, IPR-strategi og udarbejdelse af kontrakter såsom licensaftaler. Han har desuden en bred erfaring i at yde rådgivning om de juridiske grænser for god markedsføringsskik.

Dertil assisterer Mikkel sine klienter med at håndhæve deres varemærke-, patent-, design- og ophavsrettigheder. Mikkel har erfaring med retssager og har møderet for Højesteret. Desuden har han repræsenteret flere virksomheder i tvister om domænenavne for Klagenævnet for Domænenavne.

Mikkel er cand.jur. fra Aarhus Universitet og har siden 2010 arbejdet først som advokatfuldmægtig og efterfølgende som advokat. Før sin bestalling som en advokat, var Mikkel ansat som advokatfuldmægtig hos et af de største advokatfirmaer i Danmark. Mikkel har også erfaring med forelæsninger og har i fem år været ansat som ekstern lektor på Århus Købmandsskole.

Kompetencer
  • Varemærker
  • Design
  • Patenter
  • Ophavsret
  • Domænenavne
  • Markedsføringsret
  • Persondata (CIPP/E-certificeret)
  • Konkurreceret
  • Spillelovgivning
  • Retshåndhævelse og krænkelsessager
  • Forhandling 
  • Kontrakter
  • Foredrag og undervisning