Ny lov om forretningshemmeligheder

Vi er nu et skridt nærmere mod de nye regler om forretningshemmeligheder med en bedre beskyttelse af virksomheders forretningshemmeligheder, fx medarbejderes know-how eller oplysninger om opfindelser.

Den nye lov styrker virksomheders muligheder for at gribe ind overfor krænkelser.

Siden udkastet til lovforslaget blev fremsat i oktober (læs vores tidligere nyhed herom her) er der kommet input fra adskillige interesseorganisationer (læs høringssvar og høringsnotat fra Erhvervsministeren http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L125/bilag/1/index.htm ).

Det endelige lovforslag er i det væsentlige bibeholdt (se det fulde lovforslag her http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l125/20171_l125_som_fremsat.htm ),

Vi bemærker dog følgende ændringer som de væsentligste:

  1. Reverse engineering er lovligt uanset analysemetode
    Reverse engineering omhandler tilfælde, hvor det er muligt at udlede ”hemmelighederne bag” et produkt på markedet ved omvendt analyse. Udkastet lagde op til, at reverse engineering var tilladt, hvis analysemetoden var ”forholdsvist ligetil”. Dette blev kritiseret som uklart, og dette fremgår nu ikke længere af bemærkningerne til lovforslaget. Alle tilfælde af reverese engineering vil således være lovligt, uanset analysemetoden. Se forslagets § 3, stk. 1, nr. 2.
  2. Beskyttelsen af whistleblowere og ytringsfrihed understreges
    Det er nu udtrykkeligt skrevet ind i lovforslaget (§ 5), at en domstol skal afvise sager, der vedrører videregivelse af forretningshemmeligheder, hvis det sker som led i en whistleblower-ordning, af hensyn til den almene offentlige interesse eller ytrings- og mediefriheden.
  3. 6-måneders frist for anlæggelse af en retssag beholdes
    Trods mange indlæg i den offentlige høring om at fristen er for kort, fastholdte ministeren fristen i § 14. Begyndelsestidspunktet for hvornår denne frist løber er dog blevet præciseret, således at tidsfristen tidligst udløber 6 måneder efter lovens ikrafttræden (forventeligt 9. juni 2018), se § 19, stk. 2.

Lovforslaget skal nu behandles i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, hvor der særligt vil være fokus på at arbejdstageres interesser og deres frie bevægelighed fremgår tydeligt af lovteksten og yderligere fokus på beskyttelse af ytringsfriheden.

Patrade forventer ikke, at udvalgsbehandlingen får afgørende materiel indflydelse på det allerede foreliggende lovforslag.

Loven er sat til at skulle træde i kraft den 9. juni 2018.

Vi følger naturligvis lovgivningsprocessen tæt hos Patrade, og vi vender tilbage, når der er nyt.