Ny advokat

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi i denne måned har budt velkommen til endnu en ny medarbejder til vores afdeling i Aalborg. Det er advokat Søren Hansen, der kommer fra et lignende job hos Hovmøller & Thorup Advokatfirma. Søren rådgiver primært om beskyttelse og håndhævelse af immaterielle rettigheder, herunder særligt varemærke- og designrettigheder. Søren assisterer tillige med samtlige problemstillinger inden for ophavsret, kontrakter, licensaftaler og markedsføring. Søren har gennem sit tidligere virke fået stor erfaring med en bred vifte af erhvervslivets juridiske forhold, herunder kontrakter, iværksætterrådgivning, krænkelsessager, entreprise, voldgift, retssager, forhandling og domæneklagenævnssager.