Historie

Patrade blev grundlagt i 1995 af ingeniør Leif L. Nielsen. Virksomheden kom godt fra start og etablerede sig hurtigt som en højt kvalificeret rådgiver for såvel små som store virksomheder.

Efter fusioner med fire andre patent- og varemærkebureauer i 1999, 2001, 2004 og 2008 er Patrade i dag et af landets største IPR bureauer. I samme periode er flere ledende medarbejdere indtrådt som partnere i selskabet.

Leif Nielsens hensigt har fra starten været at skabe et konkurrencedygtigt alternativ til branchens øvrige aktører – en virksomhed, hvor patent- og varemærkekonsulenterne er procesorienterede.

Dette indebærer fokus på de bredere sammenhænge, som de tager sig ud for den enkelte kunde.