Politikerne mistede tilliden til erhvervslivet

Politikerne havde alligevel ikke tillid til, at erhvervslivet kunne håndtere en lempelse af spamreglerne i Markedsføringsloven. I hvert fald var de påtænkte lempelser vedrørende markedsføring mellem erhvervsvirksomheder forsvundet, da en revidering af Markedsføringsloven blev vedtaget for nylig.

De nugældende spamregler, der dermed bliver videreført uændret, betyder, at der skal foreligge en tilladelse fra modtageren af salgsfremmende materiale, som sendes via e-mail, fax eller lignende, hvis parterne ikke har et eksisterende kundeforhold. Hvis der derimod er tale om et kundeforhold, har leverandøren mulighed for at udsende salgsfremmende materiale, hvis kunden i forbindelse med et tidligere køb har afgivet sin elektroniske adresse og ved modtagelsen af materialet nemt og gebyrfrit kan frabede sig yderligere henvendelser.

Ifølge advokat Anders Søborg Olsen fra Patrade betyder det i praksis, at erhvervslivet i business to business-relationer fortsat er afskåret fra at sende e-mails til potentielle kunder – også selvom man eksempelvis har udvekslet visitkort eller lignende i en erhvervsmæssig sammenhæng.

”Derfor er man som erhvervsdrivende nødsaget til at sende salgsfremmende materialer per brev, hvilket medfører omkostninger til både produktion og porto eller alternativt foretage forudgående opkald, inden der kan sendes en opfølgende e-mail,” siger Anders Søborg Olsen, der peger på, at den fremgangsmåde ofte virker irriterende på de potentielle kunder.  

Tidligere havde politikerne ellers foreslået en ændring i Markedsføringsloven, og erhvervslivet kunne således se frem til, at man fremover kunne sende salgsfremmende materialer per e-mail.

”Det skulle dog fortsat være et krav, at der havde været en vis forudgående, erhvervsmæssig kontakt, hvor modtagerens elektroniske adresse var formidlet. Samtidig var det et krav, at henvendelsen blev sendt til en bestemt person ved den modtagende virksomhed og, at det markedsførte var relevant for modtagerens arbejdsfunktion,” fortæller Anders Søborg Olsen.

Han understreger, at der i det oprindelige lovforslag således lå en række besparelser, idet virksomhederne kunne spare en stor del af omkostningerne til produktion og udsendelse af det salgsfremmende materiale, ligesom det ville have været nemmere at skabe kontakt med den relevante kontaktperson ved modtager-virksomheden.

”I det oprindelige lovforslag, som altså ikke blev vedtaget, havde man sikret sig, at der stadig var grænser for, hvilke typer af henvendelser, der kunne foretages, ligesom det må antages, at der ville være en vis form for selvregulering i forhold til anvendelsen af den mere lempelige adgang,” siger Anders Søborg Olsen, der ærgrer sig over, at politikerne mistede modet.

En lempelse kunne nemlig have sikret et mere ensartet og gennemsigtigt regelsæt for markedsføring mellem erhvervsdrivende, hvilket ville være til gavn for den fortsatte vækst i erhvervslivet. I stedet må erhvervslivet nu afvente, hvilken regulering af spamreglerne, der senere vil ske, når en kommende ePrivacy-forordning sandsynligvis bliver vedtaget i EU medio 2018.