Q/A om det nye EU-patent

Hvornår træder det nye EU-patent i kraft?

Ingen ved det præcist. Men et godt bud er 2015 under forudsætning af, at mindst 13 medlemslande, inklusive England, Tyskland og Frankrig ratificerer aftalen inden da.

Hvad kommer en EU-ansøgning til at koste?

En EU-ansøgning kommer til at koste det samme som det traditionelle europæiske patent (EP-patent), idet besparelsen først opnås, når patentet er udstedt. Besparelsen skyldes primært, at omkostningerne til validering i de enkelte lande bortfalder.

Hvad kommer oversættelse og årsafgifter til at koste?

Det er ikke endeligt fastlagt endnu.

Hvad er det man sparer i forhold til nu?

Man sparer udgifterne til hel eller delvis oversættelse af patentspecifikationen til det officielle sprog i de lande, hvori det traditionelle EP-patent bliver valideret.

Hvilke sprog kan ansøgningen skrives på?

Ansøgningen kan ved indleveringen være skrevet på et hvilket som helst medlemslands officielle sprog. Hvis det ikke er engelsk, tysk eller fransk, skal der efterfølgende indleveres en oversættelse til et af de tre sprog.

Hvor kommer EU-patentet til at gælde?

I de lande, der har ratificeret aftalen - altså i mindst 13 medlemslande i EU herunder England, Tyskland og Frankrig.

Hvad er fordelene ved et EU-patent?

Et billigere patent i de tilfælde, hvor ansøger ønsker patentet udstedt i et større antal lande i EU.

Hvad er/kan være ulempen?

Det må forventes, at der kommer flere patenter i de lande, der har ratificeret aftalen, end der er under den nuværende patentlov. Med flere patenter bliver risikoen for at krænke andres rettigheder større.

Hvem kan søge?

Virksomheder og enkeltpersoner i hele verden kan søge om det nye EU-patent. Ansøgere uden for de lande, der er omfattet af den europæiske patentkonvention, skal blot være repræsenteret af en autoriseret EP-agent.

Vil det fortsat være muligt at patentere i ét enkelt EU-land - eller nogle udvalgte lande?

Ja, det traditionelle europæiske patent vil fortsat bestå, og dermed muligheden for at validere i udvalgte lande. Desuden kan man fortsat i de fleste europæiske lande indlevere en national ansøgning til de respektive landes patentmyndigheder og opnå et rent nationalt patent.

Hvor vil konflikter blive afgjort - hvor skal den europæiske patentdomstol placeres?

Den kommende EU-patentdomstol vil have sin 1. instans fordelt på Paris, London og München. Desuden vil der blive oprettet et antal nationale og regionale afdelinger af EU-patentdomstolen i enkelte lande og regioner. Endelig vil der blive oprettet en appeldomstol i Luxembourg samt en voldgiftdomstol i Ljubljana og Lissabon. Sidstnævnte vil dog ikke være kompetente til at behandle sager om fx patentkrænkelse og ugyldiggørelse.

Hvad betyder det, at konflikter skal afgøres uden for Danmark?

Det kan betyde ekstra udgifter til rejser og eventuel anvendelse af udenlandsk, juridisk bistand. Det skal dog bemærkes, at danske jurister også vil kunne føre sager ved EU-patentdomstolen, ligesom det er et ønske fra nogen, at dette også skal være muligt for europæiske patentagenter, der har erhvervet sig de fornødne juridiske kvalifikationer.

Hvad vil det betyde, hvis vi får en folkeafstemning i Danmark om den europæiske patentdomstol – og vi stemmer nej?

Så vil vi stadig skulle validere et udstedt europæisk patent i de lande, hvor ansøger ønsker, at det skal være gyldigt.

Hvordan kan det nye EU-patent beskytte mere effektivt end det gamle Europa-patent?

Hvis en dansk patenthaver har et EU-patent, og vedkommende mener, at en konkurrent krænker patentet i et antal lande (for eksempel i Tyskland, England, Frankrig og Holland), skal patenthaveren kun indlede én retssag imod konkurrenten (ved EU-patentdomstolen) i stedet for som nu ved nationale domstole i hvert land. Det kan mindske sagsudgifterne betydeligt, og patenthaver får vished for, at såfremt konkurrenten kendes skyldig i krænkelse, får dette virkning for alle fire lande. Som det er nu, kan fx domstole i England og Tyskland komme frem til, at et valideret EP-patent er krænket, mens domstole i Frankrig og Holland kan vurdere, at det ikke er krænket.

Hvad med eksisterende ansøgninger – kan de overgå til det nye system og dermed undgå validering i alle EU-lande?

Hvis der udstedes et europæisk patent på den eksisterende ansøgning, efter at bestemmelserne om EU-patentet er trådt i kraft, kan patentet registreres som et EU-patent.

 

Hvordan skal man allerede nu agere i forhold til, at der på grund af EU-patentet kommer mange flere patenter i EU?

Man bør allerede ved opstarten af nye projekter foretage de nødvendige forundersøgelser for at sikre, at man ikke krænker andres patentrettigheder. Det vil sige foretage freedom-to-operate-undersøgelser i hvert af de lande, hvor man ønsker at udnytte patentet kommercielt. Man bør eventuelt også foretage løbende overvågning af konkurrenters verserende ansøgninger, så man om nødvendigt kan forsøge at udvikle sig uden om andres rettigheder i projektfasen.

Hvornår kan det være en fordel ikke at gå efter EU-patentet?

Hvis man kun ønsker at opnå rettigheder i nogle få lande i Europa. Og hvis man ønsker, at eventuelle retssager vedrørende ens patent ikke skal afgøres ved EU-patentdomstolen, men ved nationale domstole. I så fald kan man indlevere nationale patentansøgninger.

Hvornår kan det være en fordel at gå efter EU-patentet?

Hvis man har kommercielle interesser i et stort antal lande i Europa, vil EU-patentet være den billigste løsning. Og hvis man ønsker, at eventuelle retssager skal afgøres ved EU-patentdomstolen og dermed med virkning for alle de EU-lande, der har tilsluttet sig ordningen.

Kontakt Patrade på telefon 70203770, hvis du vil vide mere om det nye EU-patent.