Robotterne kommer!

I forskerkredse og på patentkontorer vil nogle allerede i dag anfægte overskriften og måske korrigere med ”Robotterne er her allerede”. Alligevel har vi taget teamleder Poul Erik Bak fra Patrade i ed og forsøgt at få ham til at give et indblik i den aktuelle udvikling på robotområdet. Hvorfor taler så mange om robotter lige nu? Og hvem er de? Hvad kan de? Og skal vi frygte, at de tager vores job?

Historisk har vi oplevet robotter som store, automatiserede maskiner, der fx bliver brugt i bilindustrien. Men i dag kan robotter have alle størrelser – bl.a. fordi de sensorer, der anvendes i robotterne, er blevet ganske små – presset ned i størrelse blandt andet på grund af mobiltelefonernes fremkomst og videre udvikling hen imod små lommemodeller.

Teamleder Poul Erik Bak fra Patrade fortæller, at det store fokus på robotter lige nu skyldes en række forskellige faktorer.

”De meget små sensorer danner grundlag for brugbare data. Datagrundlaget er blevet langt større, hvilket gør det muligt at øge robotternes ”kompetencer” markant med den rette software. Og endelig er det blevet både lettere og billigere at behandle data, så faktisk er der flere årsager til, at vi ser tigerspring i udviklingen af robotter lige nu,” siger Poul Erik Bak.

Han oplever, at robotterne aktuelt udvikler sig fra at handle på baggrund af data til at handle ud fra situationer, og at de kan opdeles i to forskellige typer. Den ene type er robotter, der kan forholde sig til mennesker og samarbejde med mennesker.

”Vi er blevet i stand til at håndtere store datamængder og dermed gøre robotterne intelligente i en sådan grad, at de mere og mere meningsfuldt kan relatere til mennesker. Vi er allerede nået så langt, at robotterne ikke længere behøver at blive kodet, men at man blot kan vise dem, hvad de skal gøre”, fortæller Poul Erik Bak.

Den anden type er robotter, der kan forholde sig til hinanden.

”Her er der tale om robotter, der kan kommunikere og forhandle med hinanden og træffe beslutninger på baggrund af deres kommunikation og handlinger. Altså intelligens, der minder om den menneskelige – til forveksling. Nogle robotter vil givetvis også få menneskelige træk – fx vil de kunne smile, når det går godt for dem selv – eller for en anden robot – og dermed både kunne kommunikere med andre robotter og mennesker,” siger Poul Erik Bak.

I øjeblikket arbejder man med en timepris for en industrirobot på ca. 50 kroner, hvilket måske kan lyde af meget, når man tænker på, at de menneskelige lønninger i mange lande er betydeligt lavere. Men så er det vigtigt at tænke på, at robotter arbejder 24/7 i 365 dage om året. De er aldrig syge, skal ikke holde pauser for at spise eller gå på toilettet, og vil aldrig ringe til deres fagforening, hvis noget går dem på.

Poul Erik Bak peger på, at mange virksomheder allerede er i gang med at flytte produktion fra lavtlønslande tilbage til de markeder, hvor varerne skal forbruges. Det kan komme til at betyde mere produktion i den vestlige verden, men samtidig vil vi se, at servicerobotterne i stigende grad vil kunne udføre service og vidensarbejde.

”Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder vil vælge at flytte deres produktion hjem fra de lavtlønslande, hvor de måske har ageret i en årrække. Men det, vi ser mest af i øjeblikket, er patenter på funktionalitet, som får robotterne til at arbejde sammen med mennesker eller på anden måde interagere med mennesker eller med andre intelligente robotter. ”

Hvor vi ender, vil Poul Erik Bak slet ikke forsøge at udtale sig om.

”I øjeblikket går udviklingen så stærkt, at det ikke længere giver mening at forsøge at forudse, hvad der kommer til at ske. Det er et vilkår, vi er nødt til at leve med, og fremtidsforskerne har uden tvivl hårde tider i øjeblikket. Det er i hvert fald vanskeligt at sige, hvor vi er om bare 5 år,” lyder det fra Patrades teamleder.