Update på Brexit

Den britiske regering har den 6. marts 2018 offentliggjort et såkaldt policy paper, der angiver den britiske regerings synspunkter i relation til europæiske IP-rettigheders status efter Brexit.

Her støttes der op om en overgangsløsning, der skal sikre klarhed og juridisk sikkerhed for indehavere af europæiske IP-rettigheder, herunder EU-varemærker.
Den britiske regering henviser til EU-Kommissionens tidligere redegørelse, der talte for en overgangsordning, idet konsekvensen af Brexit uden anden aftale ville være, at IP-rettigheder ikke ville være gyldige i Storbritannien efter Brexit.

Såvel EU-Kommissionen som den britiske regering har således positivt udtrykt, at europæiske IP-rettigheder bør beskyttes i Storbritannien selv efter Brexit den 30. marts 2019.

Patrade følger udviklingen tæt. Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til, hvorledes dine rettigheder er beskyttet efter Brexit.

Du kan læse hele det britiske policy paper her (s. 13).