Særligt i forbindelse med opstart af en virksomhed – men også i de første år – kan det være vanskeligt at finde midler til etablering af IP-rettigheder. Samtidig kan det være både svært og tidskrævende selv at sætte sig ind i, hvilke typer IPR der overhovedet er relevante. Skal det være varemærke? Eller patent? Måske designbeskyttelse?
Da det er afgørende for både konkurrenceevnen og evnen til at tiltrække investorer, at der er styr på IPR, findes der heldigvis hjælp at hente. Flere ordninger giver mulighed for at opnå økonomisk tilskud til at komme godt i gang med at beskytte virksomhedens IP. Ofte starter man med et varemærke. Men har man opfundet en ny teknologi, så er det en god idé at afsøge muligheden for et patent.
Mange af ordningerne er målrettet startups og SMV’er og er kendetegnet ved, at de udbydes få gange om året efter først-til-mølle-princippet. For nogle af ordningerne skal man først gennem et såkaldt IP-tjek hos Erhvervshus Nordjylland, hvorefter man kan blive henvist til en godkendt rådgiver. Hos Patrade samarbejder vi med erhvervshuset og er blandt de godkendte rådgivere.
Læs mere om IP-tjek hos erhvervshusene.
På denne side opdaterer vi løbende med relevante ordninger. Du er også altid velkommen til at kontakte en af vores IP-specialister. Vi har udpeget en kollega fra både vores juridiske team og vores patentteam, som løbende holder sig opdateret på ordningerne:
- Juridisk team: varemærke, design mm.: Nicolai Rom, nro@patrade.dk - telefon 45 2194 8516
- Patentteam: patent: Christian Kalsson, cka@patrade.dk - telefon +45 2194 9308
Herunder kan du klikke dig videre til nogle af de meget populære ordninger. Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os – så hjælper vi dig med at finde den løsning, der passer bedst til netop din virksomhed. vi rådgiver om både patent, varemærke og designbeskyttelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.