Bliv vores nye IPR-koordinator

Vil du være en del af patenternes forunderlige og fantastiske verden? Kunne du tænke dig at arbejde i en af de førende virksomheder i branchen? Så kan du være en af to nye kolleger, vi lige nu søger til vores patentteam hos Patrade i Aarhus.

Patrade er et af landets største IP-konsulenthuse med cirka 70 medarbejdere i vores afdelinger i Aarhus, Aalborg og København. Vi er sat i verden for at sikre virksomheders konkurrenceevne ved at beskytte deres rettigheder bedst muligt, hvad enten det handler om patenter, varemærker eller design. Det skal kunne betale sig at investere i udvikling af nye produkter. Derfor synes vi, at arbejdet med patenter er noget af det vigtigste i verden og vi sætter en ære i at rådgive vores kunder bedst muligt fra den første spæde idé til det endelige produkt. Hvis du også synes, at det er et godt formål, der kan give mening for dig, så læs videre.

Hvad bliver dine primære opgaver?

  • Administration og behandling af patentsager, herunder indsigelser og krænkelser
  • Korrespondance med kunder, udenlandske agenter/advokater og myndigheder
  • Organisering og behandling af e-mails og dokumenter
  • Fristhåndtering
  • Korrekturlæsning (engelsk og dansk)
  • Fakturering

Hvad tilbyder vi?
Du vil blive en del af vores patentteam i Aarhus, hvor tæt samarbejde, dialog og sparring vægtes højt. Du får kolleger, som er helt nye og under oplæring i patenternes forunderlige verden og du får erfarne kolleger, som har opbygget erfaring både hos os, hos andre IPR rådgivningshuse, og fra inhouse-funktioner i industrien. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores konsulenter og advokater omkring den enkelte kunde. Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads, der er kendt for at tilbyde en god work-life balance.

Hvem er du?

  • Du er struktureret og detaljeorienteret
  • Du er engageret og ambitiøs
  • Du har et naturligt servicegen
  • Du har en baggrund som cand.ling.merc. advokatsekretær eller tilsvarende
  • Du må gerne være i gang med QIPA-Uddannelsen eller du skal være indstillet på at gennemføre uddannelsen
  • Du er en stærk kommunikator på både engelsk og dansk – kan du tysk og/eller fransk, er dette en fordel, men ikke et krav
  • Du er fortrolig med Office-pakken og skal være klar til at sætte dig ind i de IT-systemer, vi bruger til sagsbehandling

Det praktiske
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men for den rette kandidat er vi åbne for en dialog om 32 timer/uge, hvis dette er et stort ønske. Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send ansøgning og CV til job@patrade.dk. Vi vil gerne høre fra dig hurtigst muligt, da vi skal have stillingerne besat snarest. Du er velkommen til at kontakte Lasse Rosenfeld Lauridsen  på telefon 2148 3190, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Patrade (PAtentTRAdemarkDEsign)
Vi er et af landets førende full-service IP-konsulenthuse og rådgiver inden for alle områder af immaterialretten fra strategiske overvejelser til registrering og håndhævelse af rettigheder for patenter, varemærker og design på det fysiske og det digitale marked, nationalt og internationalt. Vi har cirka 75 medarbejdere og afdelinger i Aarhus (hovedkontor), Aalborg og København. Virksomheden udgøres af Patrade A/S og Patrade Legal ApS.

Skriv et svar