Skip to main content

Brændende kærlighed til blomster kræver vid beskyttelse

Brændende kærlighed til blomster kræver vid beskyttelse

Blomsterne fra Queen er så robuste og smukke, at mange andre forsøger at lukrere på brandet. Det har Patrade sat en stopper for.

Blomster er ikke bare blomster.

Siden 1980’erne har den danske blomsterproducent Knud Jepsen A/S været så dygtige til at forædle planten kalanchoe - også kendt som brændende kærlighed - at virksomheden i dag er verdens største producent af planten, som markedsføres under brandet Queen®.

”Vi har igennem årene forfinet produkterne mere og mere, så vi i dag står bag smukke sorter med store blomster, klare farver og god holdbarhed,” fortæller Louise Brinch Jepsen.

Bred beskyttelse

Hun er Creative Manager hos Knud Jepsen A/S, som er en tredjegenerations familievirksomhed, der har værnet om sine stolte håndværkstraditioner, siden gartneriet blev opført i 1939. Fra gartneriet, der ligger ved hovedkontoret i Hinnerup nord for Aarhus, sælger virksomheden dels potteplanter til danske og europæiske kunder, dels stiklinger til gartnere i hele verden, som har deres egen blomsterproduktion. Det kræver 110 ansatte på gartneriet i Danmark samt produktion i Tyrkiet og Vietnam og brandpartnere i Holland.

”Når man har brugt uendeligt mange ressourcer på at blive den bedste inden for sit felt, så kan det jo ikke nytte noget, at andre kan lukrere på det, og det har vi desværre ofte været udsat for,” siger Louise Brinch Jepsen.

Derfor søgte virksomheden rådgivning hos Patrade, som har bistået med fire beskyttelses-tiltag: Varemærkeansøgninger, som betyder, at Queen kan forhindre andre i at ansøge om, registrere eller bruge et varemærke som f.eks. et navn eller logo, der ligner deres.

”Når vores konkurrenter ikke må kalde nogen af deres blomster for Queen, kan de ikke lukrere på vores forretning, og det gør, at vi kan sove roligt om natten,” siger Louise Brinch Jepsen.

Hvad dækker IP-rådgivning? Få svaret her.

Alene på markedet

Desuden hjælper Patrade med at overvåge rettighederne, så det bliver stoppet, hvis der alligevel er nogle virksomheder rundt om i verden, som bruger eller planlægger at bruge varemærket Queen til at beskrive deres blomster eller andet, der kan være problematisk for Queen.

Læs mere om overvågning af varemærker.

”I Danmark ville det måske være til at overskue at holde øje med. Men lige så snart man går oversøisk, så er det helt uoverskueligt. Så det har stor betydning at få hjælp til at håndhæve vores rettigheder,” siger Louise Brinch Jepsen.

Derudover har Patrade sørget for både patent- og designbeskyttelse, blandt andet på nogle af Queens emballager.

Med den brede beskyttelse kan både leverandører og forbrugere være trygge ved, at når man køber blomster eller planter med varemærket Queen, så kommer de fra den danske virksomhed.

”Så ved de, at de handler med os, og at de dermed får et kvalitetsprodukt, der holder. Desuden tør de også i højere grad købe nye produkter fra os, som de måske ikke kender så godt. Men fordi produkterne kommer fra os, og de ved, hvad vi står for, har de tillid til os,” siger Louise Brinch Jepsen.

Læs mere om Queen og bestil blomster
“Når man har brugt uendeligt mange ressourcer på at blive den bedste inden for sit felt, så kan det jo ikke nytte noget, at andre kan lukrere på det.”
Louise Brinch Jepsen

Louise Brinch Jepsen

Creative Manager

Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Patrade A/S er dataansvarlig og behandler dine personoplysninger fortroligt og alene for at behandle og besvare din henvendelse via telefon eller e-mail. Hvis henvendelsen besvares af en medarbejder fra Patrade Legal Advokatanpartsselskab, hvilket vil blive oplyst eller fremgå af e-mailautosignaturen, er dette selskab imidlertid dataansvarlig. Læs mere i vores privatlivspolitik, herunder hvordan du udøver dine rettigheder, eksempelvis retten til indsigt.