Da Thomas Eriksson havde fundet løsningen, kunne han næsten ikke selv tro det. For efterhånden er der nærmest ikke nogen teknologi, som ikke allerede er opfundet. Men her sad han i sit sommerhus med konturerne af en opfindelse, som kan beskytte digitale billeder på fire vigtige måder:
- Teknologien beviser ejerskabet – hvem ejer billedet?
- Teknologien sikrer bevisbyrden – hvem har delt billedet?
- Teknologien fungerer på smartphone – den kan bruges af alle og kræver ikke særlig IT-viden
- Teknologien opfylder GDPR – det er ikke nødvendigt at dele billedet med teknologiplatformen for at beskytte det – det sker uden at billedet forlader dit device.
Det vidste Thomas Eriksson dog ikke dengang. Dengang var han bare forfærdet over, at en veninde var blevet krænket af sin ekskæreste, som havde delt intime billeder af hende – og blev ved med at gøre det. Igen og igen.
”Jeg var overbevist om, at der måtte være en app, som kunne løse det her. Men jeg fandt ingenting. Det eneste, jeg fandt ud var, at problemet er gigantisk. Alene i USA er der 45 millioner registrerede krænkelser, og man forventer, at tallet er 5-10 gange højere, fordi mange af dem, der bliver krænket, er flove og derfor ikke anmelder sagerne,” fortæller Thomas Eriksson.
Se vores artikel om, hvordan man får patent på software.
Sig op og søg patent
Det nagede ham et par måneder, og til sidst besluttede han sig for at tage en weekend i sommerhus og finde ud af, om han kunne gøre noget. Hvis ikke, så havde han i det mindste prøvet.
”Jeg sov ikke i to dage. Men søndag nat kom en ide til mig, og da jeg ringede til en bekendt, som jeg tidligere har sparret med om forskellige ideer, og som er ekspert på området, vidste jeg, jeg havde fat i noget. For han sagde, at jeg skulle sige mit job op og søge patent i hele verden på ideen,” husker Thomas Eriksson, der er serieiværksætter og vant til at se tingene fra skæve vinkler.
Og derfra er det gået stærkt. Han brugte det første år på at konkretisere sin ide og bl.a. tage rundt til de store tech-huse og høre, om de var interesserede i teknologien. Han har også været til et lukket møde i LA med verdens 70 største licensdirektører fra f.eks. Disney, Universal og Paramount, som har til opgave at sikre copyright på film og tv.
”De var også helt vilde, og derfra gik det bare amok for et års tid siden,” fortæller Thomas Eriksson, der har stiftet techvirksomheden SASHA, som er en forkortelse for safe share.
Sådan kommer du selv i gang med at søge patent - læs mere her.
Teknologi med store perspektiver
Det banebrydende ved teknologien er, at SASHA kan beskytte billeder uden at se eller gemme dem, og dermed kan man sikre komplet privatliv for brugeren og i øvrigt leve op til GDPR-standarder for datasikkerhed. Teknologien kommer til at kunne køre på brugerens egne enheder, f.eks. en telefon eller computer, og billederne vil derfor kunne beskyttes uden at forlade enheden.
Perspektiverne er store: Teknologien kan beskytte både private og offentlige billeder– også hvis billederne er manipulerede af f.eks. AI. Og kan dermed afsløre identitetstyveri, falske og digitale krænkelser, så det bliver muligt at stille krænkerne til ansvar, hvilket er stort set umuligt i dag. Men med store perspektiver følger også et stort behov for at beskytte sin ide.
”Da jeg for tre år siden fandt ud af, hvad jeg havde opfundet, ringede jeg til Patrade og sagde, at jeg skulle have patent i hele verden, og at det kun kunne gå for langsomt. For det gælder jo liv og død; hvis nogen når at kopiere eller tage patent på min ide, er det hele jo tabt på gulvet,” siger Thomas Eriksson, der sætter stor pris på samarbejdet med Patrade.
”De smed alt, hvad de havde i hænderne og har hele vejen igennem levet op til den fart, der har været helt afgørende for, at vi har kunne eksekvere. For det siger sig selv, at et patent skal fastlægges i mindst samme fart, som opfindelser udvikler sig. Og det har fungeret optimalt,” siger han.
Se mere om, hvad man kan få patent på.
Sådan fungerer teknologien
”Vores patenterede teknologi lægger nogle brødkrummer ind i et billede, som fortæller hvem, der ejer billedet, og hvem der har delt det – helt ned på versionsniveau. Så hvis du sender det samme billede til 1.000 mennesker, så kan vores teknologi se, hvem af de 1.000, der har lækket billedet uden samtykke”, forklarer Thomas.
