Skip to main content

”Vi er så godt beskyttet, at ingen gider forsøge på at kopiere os”

”Vi er så godt beskyttet, at ingen gider forsøge på at kopiere os”

Virksomheden Shape Regime har med hjælp fra Patrade fået totalbeskyttet en idé, der forkæler dine sneakers, så de holder længere. Derfor kan virksomheden nu tiltrække investorer og kunder, som ellers ville være uden for rækkevidde.

Roald Nore kunne med det samme mærke, at han havde fat i det rigtige.

Han har lavet sko i 25 år, og for nogle år siden eksperimenterede han med en nyfortolkning af en klassisk skolæst, som kunne erstatte det avispapir, som mange stadig propper i deres sko for at tage lugt og fugt. Prototypen blev dog lagt på hylden midt i andre projekter. Men da hans teenagedatter for et par år siden spurgte, om hun måtte få nogle af de der dimser til at putte i skoene, poppede ideen op igen.

”Hun ville bruge dem til sine sneakers, og så vidste jeg, der var noget at tage fat i. For alle går i sneakers, og det er et helt andet game i dag, hvor mange rask væk betaler tusindvis af kroner for dem,” siger Roald Nore, stifter af Shape Regime.

Beskyttelse på alle områder

Udviklingen gik godt, og Roald Nore så et større og større potentiale i sin idé, men så længe den ikke var beskyttet, kunne han ikke tale med nogen om det. Derfor kontaktede han Patrade, som har hjulpet ham med at komme hele vejen rundt om skoen, så han i dag både har patent samt design-, varemærke og online-beskyttelse.

Læs mere om online brand protection.

”Det giver os arbejdsro, fordi alle beskyttelserne tilsammen gør det så svært at kopiere vores produkt, at dem, der kunne finde på det, nok ikke engang vover at gøre forsøget. Det siger sig selv, at det har en kæmpe værdi,” siger Roald Nore, der har fået totalbeskyttet både sine shapes og sticks.

Shapen bruges på samme måde som en gammeldags skolæst, men er særligt udviklet til sneakers og sportssko.  Den sørger for, at skoene ikke så nemt falder sammen og mister deres oprindelige form og med duft-sticken i, kommer skoen samtidig til at dufte friskt. Shapen gør det desuden nemmere at rengøre skoene, og med specialdesignede huller sikrer shapen også, at skoen kan ånde, mens den tørrer. Når man køber en pakke med shapes, får man også et par sticks med, som man kan prøve. Det er en duftpind, som kan puttes ind i bagsiden af shapen, og som har en teknologi, der kan fjerne ubehagelig lugt.

”Kombinationen af vores to produkter er med til at forlænge livet på dine sko, og jeg er helt sikker på, at de bliver fremtidens care essential. Lidt ligesom vi alle sammen har gået rundt med key hangers de sidste 30 år; en ting, som alle har brug for. De ved det bare ikke endnu,” siger Roald Nore.

Nemmere adgang til kunder og investorer

Totalbeskyttelsen i form af både patent samt design-, varemærke- og onlinebeskyttelse har givet Roald Nore og Shape Regime en kæmpe sikkerhed for, at produktet bliver på deres hænder.

”Når man går ind på det her område (IPR), aner man ikke, hvor omfattende det er, og derfor er det vigtigt med full-service rådgivning. Den har gjort, at det nu er supernemt at finde partnere og store kunder. Og så har beskyttelsen givet en helt afgørende sikkerhed ift. investorer, som selvfølgelig synes, at det er mere attraktivt at sende penge efter noget, der er beskyttet hele vejen rundt,” siger Roald Nore.

Han er også glad for, at Shape Regime fra begyndelsen har været beskyttet online, så falske hjemmesider eller kopiprodukter ikke har stukket en kæp i hjulet.

”For det er jo helt uoverskueligt selv at holde øje med,” siger Roald Nore, der glæder sig til at udbrede de to unikke produkter uden at frygte at få sin idé stjålet eller kopieret.

”Det giver så meget ro i maven, at jeg kan koncentrere mig om min forretning,” siger han.

Se, hvordan et patent beskytter dit produkt og hvad der skal til for at få patent.

Fodtøj belaster klimaet voldsomt. Og efter en periode, hvor der ikke har været fokus på ressourcer, er Roald Nore begejstret for at kunne tilbyde en skolæst 2.0, som gør, at forbrugeren langt nemmere kan passe både på kloden og på den investering, som sko er blevet for mange.

SHAPE REGIME
“Patentet har sammen med design-, varemærke- og onlinebeskyttelse gjort det supernemt at finde partnere og store kunder. Og så har det givet en helt afgørende sikkerhed ift. investorer.”

Roald Nore

Stifter, Shape Regime

Se flere cases

Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Patrade A/S er dataansvarlig og behandler dine personoplysninger fortroligt og alene for at behandle og besvare din henvendelse via telefon eller e-mail. Hvis henvendelsen besvares af en medarbejder fra Patrade Legal Advokatanpartsselskab, hvilket vil blive oplyst eller fremgå af e-mailautosignaturen, er dette selskab imidlertid dataansvarlig. Læs mere i vores privatlivspolitik, herunder hvordan du udøver dine rettigheder, eksempelvis retten til indsigt.