Skip to main content

Patenter passer på pakkeboksen

Selv om alle måske tænker, at en pakkeboks bare er en pakkeboks, så er SwipBox ikke i tvivl om, at patenter har givet dem en unik markedsposition.

Patenter passer på pakkeboksen

De ligner hinanden alle sammen - den skov af pakkebokse, som vi danskere henter vores pakker i døgnet rundt, året rundt. Men SwipBox, som står bag konceptet Nærboks, har udviklet en teknologi og et samlet koncept, der har bragt dem langt i markedet.

"Vi opererer i et marked med rigtig mange konkurrenter, så tidligere lagde vi ikke stor vægt på IP-rettigheder, fordi vi troede, det var begrænset, hvor meget der kunne patenteres. Men der er vi blevet klogere," konstaterer IP Coordinator i SwipBox, Marcus Kaczmarek.

Brug patenter strategisk

For da SwipBox først begyndte at nærstudere sit koncept, drejede linsen sig fra kun at se en pakkeboks med låg og lås til også at fokusere på en række andre aspekter, der med fordel kunne beskyttes – lige fra den digitale kommunikation til praktiske ting som opsættelse og montering af boksen.

"For os var det oprindelige formål med at kigge på IP-rettigheder todelt: Dels at undgå, at alt for mange kopierede os, dels at sikre os freedom to operate, dvs. handlefrihed inden for nogle veldefinerede rammer. Men dialogen, vi havde med Patrade, resulterede ret hurtigt i et samarbejde, hvor de forstod vores produkt så dybt, at vi kunne idéudvikle sammen omkring patenter," forklarer Marcus Kaczmarek.

Det har motiveret SwipBox til at bruge patenter strategisk og finde nye løsninger i markedet, hvilket alt i alt har givet virksomheden en unik markedsposition.

Læs om IP-strategi og få vores bedste råd.

"Vores forsvar over for konkurrenterne i markedet er at indlevere patenter på alt det, vi kan, fordi det sikrer os den manøvredygtighed, som er helt afgørende for hele tiden at kunne være et skridt foran. Og for ikke hele tiden at skulle manøvrere uden om alle de andres patenter har dialogen med Patrade også motiveret os til at lave en helt ny løsning, som er blevet en stor succes," fortæller Marcus Kaczmarek.

Begynd ved IP

Det særlige ved SwipBox’ koncept er nemlig, at boksene er internetløse. De kører på batteri og kan derfor let placeres, uden at der skal tænkes på strøm. Pakkeboksen åbnes med en app på kundens mobiltelefon, der kommunikerer med boksen via Bluetooth, hvilket giver endnu flere muligheder for at placere boksene tæt på kunderne, da man ikke behøver at sikre internetdækning. Teknologien sørger for at samle alle transaktionerne op, så systemet f.eks. ikke er afhængigt af, at hver enkelt kunde har internetforbindelse, når de står ved boksen. For når vedkommende igen får internetforbindelse, eller den næste kunde kommer, samles den forrige transaktion op (eksempelvis om en afhentet pakke) og sendes til serveren via vedkommendes telefon – og så fremdeles.

"Det giver et ekstremt sikkert system med garanti for at få alle afhentninger ind i systemet. Ja, faktisk har vi 46.000 bokse rundt om i hele i Europa og har aldrig tabt en eneste transaktion," fortæller Marcus Kaczmarek, der ikke er i tvivl om værdien af at tage sig af sine IP-rettigheder.

"Min anbefaling er, at alle virksomheder – store som små – begynder ved IP. For det kan godt være, at du har verdens bedste idé. Men verden er stor, så hvis din idé er bremset af andre, der har patenter, løber du hurtigt panden mod muren. Så er du nødt til at flytte dig en smule ift. din oprindelige idé."

For SwipBox har det benspænd mundet ud i endnu bedre idéer og endnu bedre tanker og har tvunget virksomheden til at skabe endnu bedre produkter.

"Så begynd ved IP. Men det glemmer man i begyndelsen, fordi man fokuserer rigtig meget på produkter, kunder og pris. Men IP er og bliver det vigtigste startpunkt for enhver virksomhed. For kun ved at begynde der, ved du, om du har freedom to operate. Og hvis du ikke har det, kan den indsigt åbne dit mindset for at dreje din idé, så du trækker lige netop dén unikke del ud af dit produkt, som gør, at det rent faktisk bliver stærkt både i markedet og som IP-rettighed," siger Marcus Kaczmarek.

Hvad er en freedom to operate analyse? Få svaret i denne artikel.

Læs mere om SwipBox
“IP er og bliver det vigtigste startpunkt for enhver virksomhed.”
Marcus Kaczmarek

Marcus Kaczmarek

IP Coordinator, SwipBox

Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Patrade A/S er dataansvarlig og behandler dine personoplysninger fortroligt og alene for at behandle og besvare din henvendelse via telefon eller e-mail. Hvis henvendelsen besvares af en medarbejder fra Patrade Legal Advokatanpartsselskab, hvilket vil blive oplyst eller fremgå af e-mailautosignaturen, er dette selskab imidlertid dataansvarlig. Læs mere i vores privatlivspolitik, herunder hvordan du udøver dine rettigheder, eksempelvis retten til indsigt.