IPR-aktive SMV’er har større chance for vækst

En undersøgelse foretaget af de europæiske patent- og varemærkemyndigheder (EPO og EUIPO) viser, at der er en sammenhæng mellem de europæiske små og mellemstore virksomheders (SMV’er) IPR-aktivitet og deres chance for vækst.

Resultatet er ikke til at tage fejl af. Små og mellemstore virksomheder, der har indleveret mindst én ansøgning om registrering af en immateriel rettighed, har større sandsynlighed for efterfølgende at opleve vækst end andre SMV’er. Og den sandsynlighed stiger yderligere, hvis virksomheden har flere IPR-rettigheder registreret – og gerne helst fordelt over forskellige typer.

I den rapport, EPO og EUIPO har udarbejdet på baggrund af undersøgelsen, kan man læse, at SMV’ernes chance for at opnå en vækst på 20 % eller mere over en treårig periode vokser med hele 33 %, hvis virksomhedens samlede IPR-strategi indeholder både varemærker, design og patenter.

Undersøgelsen bygger på en stor mængde data fra virksomhedsdatabasen ORBIS, der indeholder informationer som branchetilknytning, medarbejderantal, omsætning og aktiver for mere end 200 millioner virksomheder i hele verden. Fokus for denne undersøgelse har udelukkende været europæiske virksomheder.

Der bliver i rapporten fremsat flere bud på, hvad der skaber denne sammenhæng mellem SMV’ernes IPR-aktiviteter og vækst. Ét af dem relaterer sig til de muligheder, registrerede IPR-rettigheder giver. IPR-aktivitet kan nemlig være en afgørende faktor for at tiltrække investorer og giver dermed også bedre muligheder for at rejse kapital. Det bliver på den måde et selvforstærkende middel for de IPR-aktive SMV’ers chance for at klare sig godt.

Men der er også andre ting, der kan have betydning for sammenhængen, og i rapporten lægger EPO og EUIPO også vægt på, at den øgede vækst ikke kan tilskrives IPR-aktiviteten alene. Undersøgelsens konklusion er dog stadig entydig: De IPR-aktive SMV’er har større chancer for at vækste.

Skulle du være interesseret i at læse den samlede rapport, kan du gøre det her. Du er også velkommen til at kontakte en af vores konsulenter for en drøftelse af, hvordan I kan justere IPR-aktiviteten i din virksomhed.

 

 




Influencere politianmeldes for overtrædelse af markedsføringsloven

Ny undersøgelse af influenceres markedsføring har ført til, at fire er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for at have overtrådt markedsføringslovens forbud mod skjult reklame. Det fremgår i dag af Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Når en influencer anbefaler et produkt eller en virksomhed i et kommercielt opslag, skal det tydeligt fremgå, at der er tale om reklame. Ellers er der risiko for, at læserne tror, at anbefalingen er et udtryk for influencerens personlige mening frem for en betalt ydelse. Så er det skjult reklame, og det er forbudt i henhold til markedsføringsloven.

Ikke desto mindre er det, hvad fire influencere har gjort sig skyldige i og i så grov en grad, at Forbrugerombudsmanden har valgt at politianmelde dem.

Anmeldelserne kommer i kølvandet af en undersøgelse, Forbrugerombudsmanden har foretaget af 37 udvalgte influenceres opslag på de sociale medier. Yderligere 10 influencere fik en indskærpelse, og otte blev ved samme lejlighed orienteret om markedsføringsloven.

Som influencer er det naturligvis vigtigt at kende til lovgivningen og sørge for, at denne overholdes, men det samme gør sig gældende for de virksomheder, der benytter sig af influencere i deres markedsføring.  Overtrædes forbuddet mod skjult reklame, er det ikke kun influenceren bag et opslag, der kan straffes med bøde – det kan virksomhedens bag produktet i den skjulte reklame også.

Er du i tvivl om markedsføringsloven – uanset om du er influencer eller en virksomhed, der anvender influencere – så er du velkommen til at kontakte os. Vi tilbyder blandt andet udarbejdelse af dokumenter til brug mellem influencer og virksomhed, så der ikke senere opstår tvivl om aftalen herimellem.

Kontakt partner og advokat Eva Nødskov Aaen for yderligere rådgivning på eas@patrade-legal.dk .




Datatilsynets fokusområder for andet halvår 2019

Datatilsynet har for nylig offentliggjort, hvilke områder tilsynsbesøgene i andet halvår af 2019 vil fokusere på.

Tilsynsbesøgene har tidligere fokuseret på bl.a. sletning af personoplysninger, hvor den manglende iagttagelse af dette har ført til bødeindstillinger i millionklassen.

Tilsynene i andet halvår vil fokusere på følgende områder:

  • Databehandlere
  • Den daglige overvågning
  • Databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold
  • Automatiske afgørelser og profilering

Pkt. 1-3 er særlig interessant for hovedparten af erhvervsvirksomheder.

1. Databehandlere

Datatilsynet har under dette punkt fokus på behandlingssikkerhed og brug af underdatabehandlere.

Det første en virksomhed skal gøre sig klart, før der behandles personoplysninger, er, hvorvidt virksomheden er dataansvarlig eller databehandler, da ansvaret for behandlingen i udgangspunktet påhviler den dataansvarlige.

Databehandleren har dog også en række forpligtelser, hvor dennes behandling skal være underlagt en passende grad af behandlingssikkerhed. Såfremt der sker brug af underdatabehandlere, skal databehandleren sørge for, at underdatabehandleren følger de samme beskyttelseskrav som fremgår af databehandleraftalen mellem den dataansvarlige og databehandleren.

2. Den daglige overvågning

Datatilsynet har under dette punkt bl.a. særlig fokus på kontrolforanstaltninger i forhold til medarbejdere og kunders købshistorik, herunder særligt om virksomheden opfylder sin oplysningspligt.

Der vil derudover være særlig fokus på, hvor længe virksomheden opbevarer oplysninger. Dette punkt har en nær tilknytning til virksomhedernes slettepolitik.

Det er vigtigt for en virksomhed at gøre sig klart, hvilket lovligt grundlag virksomheden har for at behandle personoplysningerne. Det er derudover vigtigt, at virksomheden ikke opbevarer oplysninger længere end nødvendigt.

3. Databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold

Datatilsynet har under dette punkt fokus på sletning af oplysninger indsamlet i forbindelse med rekruttering og kontrolforanstaltninger i forhold til medarbejdere.

Stort set alle virksomheder behandler personoplysninger i forbindelse med rekruttering, både til opfordrede og uopfordrede ansøgninger.

Det er derfor vigtigt for virksomheden, at den iagttager sin oplysningspligt over for den registrerede. Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at oplysningspligten i udgangspunktet ikke kan løftes ved at have oplysningerne liggende på en hjemmeside, intranet eller lignende, som den registrerede selv skal finde.

–oOo–

Hvis du som virksomhed er i tvivl om, hvorvidt du er forberedt til et tilsynsbesøg af Datatilsynet, er du velkommen til at kontakte advokat og partner Mikkel Kleis.

 




Ny kinesisk varemærkelov er godt nyt for danske virksomheder

Når den nye varemærkelov træder i kraft i Kina til november, bliver det lettere at imødegå kinesiske varemærkeregistreringer opnået i ond tro – en udbredt registreringsmetode blandt kopister. Og det er rigtigt godt nyt for danske virksomheder.

Kinesiske varemærker er hidtil blevet registreret efter først-til-mølle-princippet, hvilket betyder, at den, der først ansøger om et mærke, også bliver den registrerede indehaver heraf. I mange år har det for danske virksomheder resulteret i en lang, sej kamp mod kopister og andre, der handler i ond tro med forretning for øje. For når de danske virksomheder har etableret et brand i Danmark, EU eller andre steder i verden, og de derefter ønsker at komme ind på det kinesiske marked, så oplever mange, at deres varemærke allerede er registreret af en anden. Men det skal den nye varemærkelov nu gøre op med.

Ansøgninger indleveret i ond tro vil blive afvist

Ændringerne i den nye varemærkelov fastslår, at hvis en ansøger åbenlyst ikke har en intention om at bruge det ansøgte mærke, eller hvis mærket er ansøgt i ond tro, vil det blive afvist. Samtidig kan varemærkeagenter, der indleverer på vegne af en ansøger i ond tro, blive straffet med enten en advarsel eller en bøde. Det bliver også muligt at kræve mere i erstatning i krænkelsessager, hvor krænkeren har handlet i ond tro.

Kort sagt, bliver det lettere at få den kinesiske myndighed til at reagere imod ansøgere, som forsøger at lukrere på andres brands. Dermed bliver det også lettere for danske virksomheder at komme igennem med en registrering af deres eget varemærke i Kina. Og det vil få betydning for virksomhedernes kamp imod kinesiske kopister.

Kampen mod kopister intensiveres

Ud over at virksomhederne formentlig ikke længere i samme grad vil komme ud for, at en anden har registreret deres mærke, bliver det med den nye kinesiske varemærkelov også lettere at håndhæve sin rettighed i Kina. En ny passus i loven fastslår, at i retssager, der omhandler kopivarer, kan den retmæssige varemærkeindehaver anmode om, at ikke kun kopivarerne destrueres, men også materialer og værktøjer, der er brugt til at fremstille kopivarerne.

I lyset af den rapport, der tidligere på året udkom fra OECD og den europæiske varemærkemyndighed, EUIPO, og som viste en stor stigning i handlen med kopivarer ikke mindst fra Kina, er det rigtigt godt nyt for danske virksomheder, der i den sammenhæng går glip af 8,6 mia. kr. svarende til 5.000 arbejdspladser årligt.

Et skridt i den rigtige retning

I Kina oplever man også, at der er en stor stigning i antallet af varemærkeansøgninger, hvoraf mange er indleveret i ond tro. Ændringen af den kinesiske varemærkelov viser, at Kina har taget kritikken fra varemærkeindehaverne til sig og nu forsøger at gøre op med den kedelige tendens. Det er uden tvivl et skridt i den rigtige retning, og det bliver interessant at følge udviklingen i Kina efter november, men hos Patrade anbefaler vi dog stadig, at man sørger for at sikre sine IP-rettigheder i Kina så tidligt som muligt.

Skulle I have spørgsmål om, hvilken betydning den nye kinesiske varemærkelov får for jer, eller andet vedrørende varemærkeregistrering i Kina, så er I velkomne til at kontakte Charlotte Rask Boddumcrb@patrade.dk eller 98795006.




Et år med GDPR og bødestørrelser

Den 25. maj 2019 markerede 1 års fødselsdagen for databeskyttelsesforordningen og den danske databeskyttelseslov.

Danske og europæiske virksomheder arbejdede op til ikrafttrædelsen for de nye regler hårdt på at indrette sig til de nye krav, bl.a. ved at indgå databehandleraftaler, få opdateret eksisterende persondatapolitikker og indføre retningslinjer internt i virksomheden med beskrivelse af, hvordan forordningens regler efterleves.

Efter ikrafttrædelsen har virksomhederne arbejdet med at efterleve politikkerne og retningslinjer i det daglige arbejde. Det er i den proces gået op for mange virksomheder, at én ting er at have nedskrevet sine procedurer, men at det største arbejde ligger i at sikre, at procedurerne efterleves i praksis af medarbejderne og at sikre, at virksomhedens IT-systemer understøtter efterlevelsen af de nye regler.

Alt dette compliance-arbejde er i det forgangne år blevet testet af Datatilsynet, som indtil videre har haft 1.376 tilsynssager og sager på Datatilsynets eget initiativ. Dertil kommer, at Datatilsynet til og med 31. marts 2019 har modtaget 4.301 anmeldelser om brud på datasikkerheden.

Det er dermed åbenlyst, at der er massiv opmærksomhed på efterlevelse af de nye regler, og at ikke alle virksomheder er kommet helt i mål med compliance-arbejdet.

Bødeniveau og -grundlag

Et interessant spørgsmål har været, hvor store bøderne for manglende eller mangelfuld efterlevelse af reglerne ville blive. Datatilsynet har med to bøde-indstillinger givet en indikator på, hvor bødeniveauet vil ligge.

Begge sager omhandler forpligtelsen til at slette personoplysninger, som der ikke er en lovlig grund til at opbevare eller anvende – en forpligtelse som giver anledning til en række problemer for mange virksomheder, særligt for virksomheder som opererer med enten ældre eller flere IT-systemer.

Det følger af reglerne i databeskyttelsesforordningen, at en virksomhed som udgangspunkt skal slette eller anonymisere personoplysninger, når det ikke længere er nødvendigt at behandle disse. Alle virksomheder skal derfor opsætte slettefrister for hvert af de systemer, der anvendes til at opbevare persondata, og sikre sig at disse frister efterleves.

Det er vigtigt at have for øje, at slettefristerne kan variere vidt og kan være afhængig af anden lovgivning. Dette betyder også, at man som virksomhed også er nødt til at foretage en vurdering af fristen for sletning af hver personoplysning eller kategori af personoplysning, som findes i virksomhedens systemer.

Sagen om IDdesign

I den seneste sag har Datatilsynet på baggrund af et tilsynsbesøg vurderet, at IDdesign ikke har efterlevet databeskyttelsesforordningens regler om sletning af personoplysninger, idet IDdesign opbevarede personoplysninger om ca. 385.000 kunder i en længere periode end nødvendigt. Derfor har Datatilsynet indstillet IDdesign til en bøde på 1,5 mio. kr.

Datatilsynet fremhæver i konklusionerne til tilsynsafgørelserne, at Datatilsynets finder grund til at udtale alvorlig kritik i relation IDdesigns manglende dokumentation for sletningsprocedurer, hvilket anses for at være en skærpende omstændighed i relation til bødestørrelsen.

Det følger af sagen om IDdesign, at alle virksomheder, som behandler personoplysninger om fx kunder og medarbejdere, som minimum skal stille sig selv følgende spørgsmål:

  • Hvilke IT-systemer anvendes til behandling af personoplysninger?
  • Hvilken behandling af personoplysninger finder sted, og hvilken kategori af oplysninger behandles i hvert system?
  • Hvilke slettefrister er der opsat for personoplysningerne i hvert system, og hvordan kan systemerne teknisk understøtte muligheden for sletningen, enten manuelt eller automatisk?
  • Hvordan kan det beskrives og dokumenteres, at en personoplysning er slettet indenfor de fastlagte frister i alle de relevante systemer?

 

Datatilsynet har meldt ud, at tilsynsbesøgene i første halvår af 2019 for private virksomheders vedkommende vil fokusere på brud på persondatasikkerheden, kryptering af e-mails, indsigtsretten for den registrerede samt aggregering og sammenstilling af data til brug for videresalg. Der er endnu ikke meldt fokusområder ud for andet halvår af 2019.

Såfremt man som virksomhed har brug for et compliance-tjek for at være klar til et tilsynsbesøg kan man kontakte persondataspecialist advokat Mikkel Kleismkl@patrade-legal.dk eller 60 24 90 53.




Brasilien bliver medlem af Madridprotokollen

Den 22. maj 2019 blev der indgået aftale om Brasiliens indtræden i Madridprotokollen. Det betyder, at det fremover bliver lettere, hurtigere og billigere at ansøge om beskyttelse af varemærker i Brasilien.

Den brasilianske patent- og varemærkemyndighed (BPTO) forventer, at indtrædelsen vil gælde fra oktober 2019. Den endelige offentliggørelse af indtrædelsen, som skal definere de faktiske vilkår for gennemførelsen, herunder eksakt dato, afventes dog stadig.

Madridprotokollen er en international registreringsordning af varemærker, som har været i kraft siden 1996 og er ratificeret af ca. 120 lande, herunder Danmark, USA, Canada (pr. 17. juni 2019), Japan, Australien, Kina, Rusland og hele EU. I Latinamerika er medlemslandene i øjeblikket Cuba, Colombia og Mexico og nu snart Brasilien.

Patrade følger udviklingen løbende og står til rådighed for yderligere afklaringer.




Canada tiltræder det internationale varemærkeregistreringssystem

Det internationale registreringssystem, der gør det billigere og nemmere for danske virksomheder at opnå beskyttelse af deres varemærker i udlandet er flittigt anvendt af danske virksomheder. Der er p.t. 120 lande med i ordningen, der står for mere end 80 % af verdenshandlen. Med andre ord: De fleste vigtige samhandelslande er med i ordningen.

Vi har ventet længe på, at Canada, der bliver et stadig mere interessant marked for danske virksomheder, bliver en del af det Internationale registreringssystem. Ventetiden er ovre, og pr. 17. juni 2019 kan beskyttelse af varemærker i Canada etableres billigere og hurtigere via dette system.

Patrade er allerede i gang med rådgivning af vores kunder omkring dette. Ønsket du yderligere information eller assistance, kan vores juridiske afdeling kontaktes på 7020 3770 eller på info@patrade.dk.




Stigning i handel med kopivarer – Undgå at blive en del af statistikken

En ny rapport fra OECD og den europæiske varemærkemyndighed, EUIPO, viser en bekymrende stigning i handlen med kopivarer. På bare tre år er handlen med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer steget fra 2,5 % til 3,3 % på verdensplan. En stigning, som ifølge rapporten svarer til omkring 3.347 mia. danske kroner.

Det skaber panderynker hos de danske virksomheder. Ikke alene betyder det, at virksomhederne går glip af ordrer, som i stedet går til de billige kopiprodukter, men de risikerer også at blive sammenkædet med kopiernes dårlige kvalitet ude hos forbrugerne. Det skader ikke bare den enkelte virksomhed, som bliver offer for kopister, og forbrugeren, som modtager et ringe eller måske endda sundhedsskadeligt produkt, men det skader også samfundet.  For risikoen for at blive kopieret påvirker virksomhedernes villighed til at investere i nye markeder og dermed også landets samlede eksport.

Hos Patent- og Varemærkestyrelsen forsøger man at bidrage til løsningen af netop det problem ved blandt andet at indgå aftaler med IP-myndighederne i vækstlande som f.eks. Brasilien og Argentina, så det for danske virksomheder bliver hurtigere at få behandlet f.eks. en patentansøgning og opnå en rettighed.

Og netop det at registrere sine IP-rettigheder topper listen over ting, virksomheder selv kan gøre for at undgå at blive kopieret. For der er som virksomhed forskellige tiltag, man kan benytte sig af i kampen mod kopisterne, og nogle af de vigtigste er samlet her:

 

  1. Registrer jeres IP-rettigheder

Når man som virksomhed har investeret både tid og penge på at udvikle et nyt produkt, er det naturligvis en god idé også at få rettigheden hertil registreret. En registreret rettighed er lettere at håndhæve.

 

  1. Beskyt jeres forretningshemmeligheder

Bag ethvert nyudviklet produkt ligger en stor mængde viden og knowhow, som det også er vigtigt at beskytte. Sørg derfor for at påpege på skrift over for medarbejdere og eventuelle underleverandører eller andre samarbejdspartnere, at dette er fortroligt og skal hemmeligholdes.

 

  1. Overvåg og vær til stede

Ved at overvåge markedet får I også mulighed for at opdage og reagere, hvis andre forsøger at lukrere på jeres navn eller produkt. Men en overvågning kan også være med til at give jer en indikation om nye markeder. Hvis andre forsøger at sælge kopier af jeres produkter på f.eks. Amazon eller andre online platforme, I ikke selv er til stede på, så er det værd at overveje det som et nyt marked.

 

  1. Opret en toldovervågning

Det er gratis at oprette en toldovervågning, og I får dermed toldmyndighedernes hjælp til at standse kopiprodukter fra f.eks. Kina, så de slet ikke kommer ind i EU.

 

  1. Håndhæv jeres rettigheder

Opdager I, at nogen krænker jeres rettighed, så sørg for at skride ind. I mange tilfælde vil en velformuleret henvendelse fra jeres IP-rådgiver være tilstrækkeligt til at standse en kopist, som forsøger at lukrere på jeres rettighed.

 

Handlen med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer foregår i dag især på Internettet, og her ser vi hos Patrade tydeligt, at det hjælper at tage kampen op. Vi oplever f.eks. i forhold til online håndhævelse en succesrate på 98 % på vores kunders vegne.

Vi råder altid vores kunder til at være proaktive, og med de fem tiltag ovenfor er I som virksomhed godt på vej mod en optimal beskyttelse af jeres immaterielle rettigheder.

 




BREXIT – Hvad sker der med dine EU-varemærker og EU-designregistreringer?

Alles øjne er i denne tid rettet mod Storbritannien og det forestående Brexit. Hos Patrade følger vi naturligvis også udviklingen og en eventuel udtrædelsesaftale nøje – både gennem medierne og i tæt dialog med vores britiske samarbejdspartnere.

Forventningen er, at Brexit vil være en realitet per den 29. marts 2019, og det vil medføre nogle IPR-mæssige konsekvenser, det som EU-rettighedsindehaver er nødvendigt at forholde sig til. Derfor har vi udarbejdet et sæt anbefalinger til dig.

EU-varemærker og -design

På udtrædelsesdagen skelnes der i forbindelse med både varemærker og design mellem EU-registreringer og EU-ansøgninger.

Registrerede EU-varemærker og -design vil automatisk blive konverteret, så der opnås en tilsvarende registrering i Storbritannien med prioritet fra den oprindelige EU-registrering. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke noget, du som EU-registreringsindehaver skal gøre, og Patrade håndterer naturligvis denne proces for alle sine kunder.

Det forholder sig dog anderledes for ansøgte varemærker og design. De EU-ansøgninger, der på Brexit-dagen er under behandling hos den europæiske myndighed, EUIPO, skal inden for 9 måneder genindleveres i Storbritannien for at bevare ansøgningsdatoen fra den oprindelige EU-ansøgning eller andre eventuelle prioritetsdatoer – hvis du vel at mærke ønsker, at ansøgningen fortsat skal dække Storbritannien. Har du verserende EU-ansøgninger, som, du kan acceptere, ikke vil komme til at omfatte Storbritannien, så skal du ikke foretage dig noget. Vælger du derimod at genindlevere en varemærke- eller designansøgning i Storbritannien, vil du på lige fod med nye ansøgere skulle betale et nationalt indleveringsgebyr, og ansøgningen vil herefter blive behandlet af den britiske myndighed.

Skulle det ske, at Brexit udsættes og dermed ikke træder i kraft den 29. marts 2019 som forventet, så vil fristen på de 9 måneder for at genindlevere blive tilsvarende udsat.

Fornyelser

Er du efter Brexit indehaver af en oprindelig EU-registrering og en ny, konverteret UK-registrering, vil disse fremadrettet skulle fornyes separat på samme dato. Den konverterede UK-registrering vil dermed blive anset som en selvstændig, national registrering.

Uregistrerede designrettigheder

Har du et uregistreret design, som er blevet publiceret i EU inden Brexit-dagen, så vil dette design på samme måde som i dag være beskyttet i 3 år fra publiceringsdatoen – også i Storbritannien. Men fremadrettet vil denne 3-årige uregistrerede EU-designret udelukkende gælde for EU og dermed ikke længere omfatte Storbritannien.

Er du i tvivl?

Om Brexit eventuelt udsættes, eller om den gennemføres med eller uden en fratrædelsesaftale er vanskeligt at spå om, men hos Patrade følger vi udviklingen tæt, og vi sørger for at foretage alle nødvendige foranstaltninger for at sikre et så gnidningsfrit Brexit som muligt for vores kunder. Er du i tvivl om, hvordan du konkret skal forholde dig i forhold til dine varemærke- eller designrettigheder, eller har du spørgsmål omkring dette, så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70203770 eller info@patrade.dk.

Patenter vil ikke blive påvirket af Brexit.




Amazon – derfor skal du være til stede

Med Amazons planer om at åbne en nordisk afdeling med hovedsæde i Sverige, er det på høje tid, at danske virksomheder får øjnene op for de konsekvenser, det har, at salg i højere grad foregår online. Kopivarer, krænkelser af varemærker og markedsføringsmateriale samt øget konkurrence er nogle af de uundgåelige følger.

Hos Patrade er en af vores ydelser at hjælpe vores klienter med at komme krænkelser på online shoppingportaler til livs. Men alligevel råder vi virksomhederne til selv at være til stede med deres produkter på sider som Amazon eller som minimum at sikre, at deres varemærker registreres i Amazon Brand Registry. Det giver virksomhederne en unik mulighed for at have komplet styring over annoncer med deres produkter og varemærker på Amazon samt opsætning af reklamesider og ikke mindst bedre vilkår for håndhævelse.

Partner og varemærkejurist, Charlotte Boddum, kan kontaktes på crb@patrade.dk eller 9879 5006 for en uforpligtende gennemgang af jeres muligheder online og rådgivning om, hvordan I bedst er på forkant.