European Patent Attorney & Partner, København

I samarbejde med Mindweiss A/S søger vi en erfaren European Patent Attorney, der kan indtræde som partner og daglig leder på kontoret i København.

 

Kompetent partner og kulturbærer

Med direkte reference til Patrades administrerende direktør og som medlem af partnergruppen, får du det overordnede ansvar for afdelingen i København. Du bliver en betroet sparringspartner i den øverste ledelse i relation til den daglige drift såvel som virksomhedens forretningsudvikling. Du bliver således en nøgleperson i forhold til at videreføre den igangværende vækstrejse, der primært tager udgangspunkt i København.

 

Du får ansvar for at omsætte strategi til praksis samt for driften af kontoret i København, herunder budgetter mv. Dette sker i tæt samarbejde med virksomhedens administrerende direktør. Det forventes således, at du bidrager til vedligehold og udvikling af det eksisterende fokus på kunder, relationer og netværk. Endelig forventes du at gå forrest som en stærk og lokal forankret kulturbærer.

 

Erfaren patentrådgiver med ledelseserfaring og kommerciel forståelse

Som Patrades nye EPA’er og partner kommer du med en solid faglig baggrund, herunder gerne med ledelseserfaring. Du har blik for, hvad der rører sig i patentverdenen, ligesom du med udgangspunkt i teamet formår at drive og opbygge en dyb forståelse for virksomhedens akkvisitive forretningsmodel. Helt afgørende er det imidlertid, at du trives i spændingsfeltet mellem de strategiske, taktiske og operationelle aktiviteter og således forstår at samle et hold, der kombinerer et kommercielt mindset med et stærkt fokus på samarbejde og tværfaglig sparring internt i virksomheden.

 

Samtidig er du kendetegnet ved et stort personligt drive og en naturlig ansvarsfølelse for virksomhedens udvikling og drift. Du er udadvendt og empatisk med gode sociale netværkskompetencer. Du er struktureret og analytisk men også en dynamisk og lyttende medspiller, der kan engagere et team, ligesom du formår at arbejde på tværs af virksomhedens forretningsområder. Endelig er du personlig motiveret af at være med på en udviklingsrejse i en kommerciel virksomhed med høj faglighed.

 

Søg stillingen

Har du fået interesse for stillingen, søger du via Mindweiss A/S ved at klikke her og uploade dit CV. Spørgsmål kan rettes til Senior Researcher hos Mindweiss A/S, Dorte Daugaard Jensen: dj@mindweiss.com

 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt