IPR-koordinator – Paralegal – Patentteam

Til vores afdeling i Aarhus søger vi en erfaren IPR koordinator med flair for struktur, sprog og et skarpt øje for detaljer – samt lysten til at lære nyt i en branche under konstant udvikling.

Jobbet

Vores konsulenter og IPR-koordinatorer arbejder tæt sammen i specialiserede teams omkring den enkelte kundes behov og udvikling. Hvert enkelt team udgør en højt kvalificeret sparringspartner for de tilknyttede kunder. Du vil fra dag ét være et værdsat medlem af teamet og indgå i et tæt samarbejde med andre erfarne IPR-koordinatorer lokaliseret i Aarhus, Aalborg og København.

Opgaverne i jobbet vil blandt andet bestå af:

  • Administration og behandling af patentsager, herunder indsigelser og krænkelser
  • Korrespondance med klienter, udenlandske agenter/advokater samt myndigheder
  • Organisering og behandling af e-mails og dokumenter
  • Fristhåndtering
  • Korrekturlæsning (engelsk og dansk)
  • Fakturering

Din profil

Du er struktureret, detaljeorienteret og evner at prioritere opgaver i en til tider hektisk og udfordrende hverdag. Du er engageret, ambitiøs og trives med at arbejde i et team, hvor vi vægter videndeling og tæt samarbejde. Herudover besidder du et naturligt servicegen.

Du har et højt sprogligt niveau og kommunikerer præcist og ubesværet på dansk og engelsk – og gerne på flere andre sprog. Du er fortrolig med Office-pakken og skal være indstillet på og have evne til at sætte dig ind i de IT-systemer, vi bruger til sagsbehandling. Du kunne have en baggrund som cand.ling.merc., advokatsekretær – eller noget helt andet. Du skal have erfaring indenfor IPR.

Du må gerne være i gang med QIPA-Uddannelsen eller du skal være indstillet på at gennemføre uddannelsen over en årrække.

Patrade tilbyder

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en international konsulentvirksomhed, hvor vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger samt konkurrencedygtige løn- og arbejdsforhold.

Patrade hviler på tre værdier: Viden, Ansvar og Væredygtighed. Det er Patrades ambition, at disse værdier genspejles i alt, hvad vi gør – i forhold til vores kunder, vores kollegaer, vores samarbejdspartnere og vores omverden.

Kan du se dig selv som en del af vores team, ser vi frem til at høre fra dig snarest.  Din ansøgning og CV kan sendes (Mk: JT) til HR-chef Susan Nielsenjob@patrade.dk. Vi afholder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at rette henvendelse til partner Jens Tellefsen på telefon 28958551 eller je@patrade.dk.

Patrade er et af landets førende full-service IPR-konsulenthuse, som rådgiver inden for alle områder af IPR (Intellectual Property Rights) – fra strategiske overvejelser til registrering og håndhævelse af rettigheder på det fysiske og det digitale marked, nationalt og internationalt. Patrade har hovedsæde i Ceresbyen/Ceres Plaza, Aarhus, med afdelinger i Aalborg og København og beskæftiger ca. 70 højtuddannede og højtspecialiserede medarbejdere. Virksomheden udgøres af Patrade A/S og Patrade Legal ApS.