Skip to main content

Patentkonsulent søges til Patrade Aalborg

Vi søger dig, der har nogle års erfaring med patentarbejde og en ambition om at blive European Patent Attorney (EPA) med egen kundeportefølje. Du kan realisere dine ambitioner hos os, vi har en ledig stilling, som måske kan blive din.

Publiceret den 3. februar 2026

Vi søger en ny kollega, med en naturvidenskabelig baggrund og mindst to års erfaring med patentarbejde – enten fra et patentbureau eller inhouse i industrien. Hos os får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af teknologier og egen kundeportefølje.

Du bliver en del af et patentteam på tyve medarbejdere, som arbejder tæt sammen på tværs af vores tre kontorer i Aarhus, Aalborg og København. Din base bliver i Aalborg med planlagte dage i Aarhus.

Hvis du ikke allerede er i gang med EPA-uddannelsen, forventer vi, at du påbegynder den og er klar til at investere den tid, det krævet at opnå EPA-titlen. Vi har flere EPA’ere i huset og fire patentkonsulenter, der er i gang med uddannelsen.

Om dig

  • En naturvidenskabelig kandidat- eller ph.d.-grad i fysik eller en beslægtet ingeniøruddannelse.
  • Erfaring med områder som fysik, software, elektronik eller akustik.
  • Gode kommunikationskundskaber – både skriftligt og mundtligt og på både dansk og engelsk.
  • Ønske om at rådgive dine kunder på højt fagligt niveau.
  • Lyst og evner til at indgå i en udadvendt rolle med kundekontakt.
  • En naturlig nysgerrighed og evne til at formidle komplekse emner på en forståelig måde.
  • Ansvarlig for egen læring og drevet af høj faglighed.

Dine opgaver

Du vil få en varieret arbejdsdag med opgaver for både eksisterende og nye kunder. Du får naturligvis en grundig on-boarding og tæt sparring med vores erfarne European Patent Attorneys. Vi har desuden en stor juridisk afdeling, hvor du også kan trække på advokaternes viden.

I patentafdelingen arbejder vi tæt sammen med vores juridiske afdeling. Det betyder, at du som patentkonsulent hos os har både EPA’ere, advokater, jurister og specialister i Online Brand Protection som dine nærmeste kolleger og sparringspartnere.

Eksempler på konkrete opgaver:

  • Rådgivning af kunder om hele processen fra idé til patentudstedelse og håndhævelse – herunder nyhedssøgninger, indsigelser, krænkelsesvurderinger og IP-strategi.
  • Udarbejdelse og håndtering af patentansøgninger.
  • Sparring og tæt samarbejde med kolleger, herunder paralegals, EPA’ere og advokater – med fokus på at sikre den bedst mulige rådgivning til kunderne.
  • Opbygning og udvikling af din egen kundeportefølje over tid.

Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt og bliver en vigtig del af vores tværfaglige rådgivningsteam. 

Det praktiske

  • Arbejdssted: Aalborg med dage i Aarhus
  • Opstart: forår/sommer 2026
  • Ansøgningsfrist: 1. april 2026

Send din ansøgning og dit CV til job@patrade.dk og skriv ”Patentkonsulent Aalborg” i emnefeltet. Skriv gerne i mailen, hvor du hørte / læste om jobbet. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner og European Patent Attorney Nina Skivesen på telefon +45 2872 2147.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Nina kan svare på spørgsmål om jobbet

Partner, European Patent Attorney. European Patent Litigator. Møderet for UPC

Nina Skivesen

T +45 8930 9766 · M +45 2872 2147 · nsk@patrade.dk