Skip to main content

Systemudvikler med stor forretningsmæssig forståelse

Vil du spille en central rolle i den digitale udvikling hos et af Danmarks førende konsulenthuse inden for IP (Intellectual Property)? Så har du muligheden nu. Vi har en ledig stilling som systemudvikler på vores kontor i Aarhus.

Vi er i gang med at implementere en ny strategi, der bl.a. indebærer et øget fokus på digitalisering og optimering af arbejdsgange. Vi er allerede godt i gang med at bruge robotløsninger, AI og egenudviklede IT-platforme både internt og rettet mod kunder, hvilket alt sammen gør hverdagen lettere og gør os i stand til at servicere og rådgive vores kunder professionelt og rettidigt.

Arbejdsopgaver

Din primære arbejdsopgave bliver at videreudvikle på de systemer vi bruger i dagligdagen på tværs af huset ifm. arbejdet med patent- og varemærkebeskyttelse. Vi forventer at du selv spiller en aktiv rolle i at sætte dig grundigt ind i de nuværende systemer samt udviklingen og implementeringen af systemerne, hvorfor evnen til at forstå vores forretning og indgå i dialog med vores konsulenter og specialister er vigtig.

Du skal kunne undervise kollegerne i brug og yde løbende support, ligesom det forventes at du arbejder med vedligehold og dokumentation af løsningerne. Grundet karakteren og fortroligheden af vores arbejde, er det vigtigt at du er i stand til at udvikle robuste og driftssikre kvalitetsløsninger. Samtidig har du en bred profil og kan indgå som en værdiskabende og serviceminded profil i vores IT-afdeling, der servicerer vores kontorer i Aarhus, Aalborg og København.

Tekniske kompetencer

  • SQL
  • PHP
  • Javascript
  • JQuery
  • Apache (Windows)
  • Git/SVN
  • Forståelse for AI og ML
  • Erfaren i Excel, Word og Outlook.

Øvrige kompetencer

  • Mindst 5 års erhvervserfaring med systemudvikling
  • Ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Selvstændig og motiveret for at skabe rammerne for opgavernes udførelse gennem kreativitet, ambitioner og indsats
  • Nysgerrig på forretningsgange og lyst til at forbedre dem.

Det praktiske

Du kommer til at indgå i vores it-afdeling med reference til Søren Dahl Søby. Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send ansøgning og CV til job@patrade.dk skriv systemudvikler i emnefeltet. Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Du er velkommen til at kontakte Nick Lissner på telefon +45 8930 9791, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Patrade

Vi er et af landets førende full-service IP-konsulenthuse og rådgiver inden for alle områder af immaterialretten fra strategiske overvejelser til registrering og håndhævelse af rettigheder for patenter, varemærker og design på det fysiske og det digitale marked, nationalt og internationalt. Vi har cirka 70 medarbejdere og afdelinger i Aarhus (hovedkontor), Aalborg og København. Virksomheden udgøres af Patrade A/S og Patrade Legal advokatanpartsselskab.