
Mikkel Kleis
Partner, Advokat (H)
Mikkel er specialiseret inden for immaterialret og relaterede områder som konkurrenceret, markedsføringsret og persondataret, hvortil Mikkel er CIPP/E (certified information privacy professional/Europe) - en certificering som dokumenterer, at han kan rådgive om persondataret på et højt fagligt niveau.
Derudover rådgiver Mikkel om etablering, håndtering og udnyttelse af IP-rettigheder, herunder registrering af rettigheder, IP-strategi og udarbejdelse af kontrakter såsom licensaftaler. Han har desuden en bred erfaring i at yde rådgivning om de juridiske grænser for god markedsføringsskik.
Sidst, men ikke mindst, assisterer Mikkel sine klienter med at håndhæve deres varemærke-, patent-, design- og ophavsrettigheder. Han har erfaring med retssager og har møderet for Højesteret. Desuden har Mikkel repræsenteret flere virksomheder i tvister om domænenavne for Klagenævnet for Domænenavne.
Han er desuden medlem af bestyrelsen i ADIPA (Association of Danish Intellectual Property Attorneys).
Mikkel er cand.jur. fra Aarhus Universitet.