Skip to main content

Nyhed · 31.10.2025

Patrade får ny bestyrelsesformand

Patrade har valgt Christian Aarosin som ny bestyrelsesformand. Han bringer omfattende erfaring med sig, herunder mange års bestyrelsesarbejde og rådgivning på forretningsstrategisk niveau.

Pressemeddelelse, Aarhus den 31. oktober 2025.

Christian Aarosin har mere end 35 års erfaring og er i dag partner i Sesam Partners. Tidligere har han i en årrække været partner hos Ernst & Young, og hans karriere omfatter også flere år i udlandet. (teksten fortsætter under billedet).

Christian Aarosin er 28. oktober 2025 valgt som ny bestyrelsesformand til Patrade.
Christian Aarosin er 28. oktober 2025 valgt som ny bestyrelsesformand til Patrade.

Hans kernekompetencer omfatter M&A-rådgivning, værdiansættelse og forretningsmodellering, strategi og forretningsudvikling, optimering af forretningsporteføljer samt kapitalmarkeder.

”Det er en stærk profil, vi har fået med på holdet. Patrade har haft solid vækst og gode resultater de seneste år, og vi har fortsat store ambitioner. Med Christians omfattende erfaring inden for både forretningsudvikling og M&A er jeg overbevist om, at han vil bidrage positivt til vores forsatte udvikling,” siger CEO og managing partner Annette Bach og tilføjer: ”Det er også et klart plus, at han har erfaring med at drive og udvikle partnerejede virksomheder”.

Den afgående formand, Lars Dige Knudsen, takkes for sin indsats.

”På hele ejerkredsens vegne vil jeg gerne rette en stor tak til Lars. Han har gjort en mærkbar forskel og haft en stor andel i den positive udvikling, Patrade har gennemgået i hans fire år som formand,” siger Annette Bach.

I en kommentar til sin nye rolle udtaler Christian Aarosin:

"Jeg ser frem til et tæt og godt samarbejde med Patrade. Det er en spændende og ambitiøs virksomhed, som jeg glæder mig til at lære endnu bedre at kende. Markedet for IP-rådgivning er i rivende udvikling, og jeg vil gøre mit bedste for, at Patrade fortsat tager aktiv del i væksten”.

Bestyrelsen består nu af formanden og eksternt medlem Søren Rehné samt to af kapitalejerne Charlotte Rask Boddum og Nina Skivesen. 

PR-foto Lindskov Communication

Yderligere information

CEO, Managing Partner

Annette Bach

T +45 8930 9777 · M +45 5144 0651 · anb@patrade.dk