Ordningen har været aktiv før og vi kender den rigtig godt. Vi har hjulpet flere virksomheder med at søge og få tilskud.
Der er tale om tilskud fra den såkaldte SMV-fond, så er du en mindre eller mellemstor virksomhed, kan det anbefales at kigge nærmere på ordningen.
Ordningen har været lukket, men genåbner den 16. september 2024.
Tilskuddet uddeles efter først-til-mølle-princippet. Puljen plejer at blive tømt relativt hurtigt og vi anbefaler derfor at ansøge ASAP.
Læs mere om varemærker og varemærkeregistrering.
Hvad kan man få i tilskud til design- eller varemærkeregistrering?
Du kan få op til 75 % af det offentlige ansøgningsgebyr inden for EU og 50 % af det offentlige ansøgningsgebyr uden for EU. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 1.000 EUR.
Hvordan søger man om tilskud til design- eller varemærkeregistrering?
Det nemmeste er at tage fat i vores erfarne advokater, som kan hjælpe dig med alle trin i bevillingsansøgningen ved EUIPO (som står bag ordningen) – samt det efterfølgende arbejde med at få ansøgt registrering af dit varemærke eller design.