Skip to main content

Pris designbeskyttelse

Beskyt dit design. Det er billigere end du tror.

Hvad koster designbeskyttelse?

En designregistrering dækker udelukkende et produkts form eller mønster. Den omfatter ingen teknik eller metode bag en opfindelse. Kun form. Til gengæld er designbeskyttelsen både billigere og lettere at opnå end et patent. I mange tilfælde vil en designbeskyttelse afholde andre fra at krænke jeres produkt, og skulle en krænkelse alligevel finde sted, så er en designregistrering et uvurderlig kort at have på hånden i en eventuel retssag.

Se, hvilke to krav et design skal opfylde for at kunne beskyttes.

Prisen for en designbeskyttelse varierer fra situation til situation, fordi den bl.a. afhænger af, hvor mange lande og klasser (varekategorier), der skal søges i.

Læs denne artikel og find ud af, hvorfor det er en skam at designbeskyttelse ofte overses.

Designbeskyttelse pris

Prisen for en designregistrering består af forskellige gebyrer til myndighederne, som fastsætter beløbene og justerer løbende. Derudover betaler du et honorar til os for håndtering og rådgivning.

Hvis du vælger at få vores hjælp, så får du altid oplyst den samlede pris (aktuelle myndighedsgebyrer og honorar) før vi går i gang med opgaven.

Kom i kontakt med os her og få en pris for registrering af design.

Myndighedernes registreringsgebyr

Udgiften til gebyrer afhænger som sagt af, hvor mange klasser der søges i. Derudover er det afgørende hvilke lande, der er tale om.

Hvis du ønsker at registrere flere design på én gang, så kan det godt lade sig gøre, hvis hvert design er indenfor samme overordnede klasse, dette kaldes en samregistrering. I en samregistrering er de følgende design billigere end det første.

Der skal betales gebyrer i forbindelse med selve registreringen og hvis du ønsker at forny registreringen. En designregistrering skal fornys hvert 5. år for at opretholde beskyttelsen.

Der kan søges om design i Danmark hos Patent- og Varemærkestyrelsen, i EU hos EUIPO, og internationalt hos WIPO.

  • I Danmark er grundgebyret i øjeblikket 1.200 kroner og følgende design (samregistrering) er 700 kroner.
  • For et design i EU er grundgebyret til EUIPO 350 EURO, følgende design (samregistrering) 175 EURO.
  • For et design internationalt er grundgebyret til WIPO 397 schweizerfranc, følgende design (samregistrering) 50 schweizerfranc.

For alle tre typer af design er der også diverse gebyrer til bekendtgørelse og fornyelse.

Netop fordi priserne er afhængige af antal lande, antal klasser og gebyrer i de forskellige lande, kan vi ikke oplyse en præcis pris, men du kan regne med at du for under 10.000 kroner per design kan opnå beskyttelse i alle EU-lande i 5 år.

Vi anbefaler altid, at du kontakter os, så vi kan rådgive dig om, hvad der vil være den bedste løsning for netop dig, og så vi kan oplyse dig en samlet pris og du dermed selv undgår at skulle sætte dig ind i en række forskellige gebyrer.

Udfyld kontaktformularen og vi kontakter dig samme dag eller senest dagen efter.

Omkostninger til rådgiver

Vi tilbyder forud for en evt. ansøgning at lave en forundersøgelse for at se, om der allerede findes registrerede design, der kan forveksles med dit. Hvis det er tilfældet er det nemlig ikke givet, at du overhovedet kan få designregistreringen i hus.

Vi kan ligeledes rådgive dig om landevalg og beregne eksakt pris for hele processen med at få en designregistrering.

Lad os holde styr på designadministrationen

Når først du har en eller flere designregistreringer, så skal du løbende tage stilling til, om de skal fornys, og hvis du ønsker at forny, så skal gebyret til det betales i rette tid. Som kunde hos os får du gratis adgang til en online platform - IP Highlighter - hvor du nemt kan holde øje med dine rettigheder og ved et enkelt klik give os besked, hvis du vil have rettigheden fornyet, så sørger vi for resten.

Lad os håndtere administrationen af dine designrettigheder.

Vores eksperter er klar til at hjælpe dig i mål med din registrering. Kontaktformular

Vi sidder klar til at hjælpe dig!

En designregistrering beskytter udformningen og udseendet på dit produkt.

Med en designregistrering kan du i mange tilfælde holde kopister fra at krænke dit produkt. Skulle det alligevel ske, er en designregistrering et uvurderligt kort at have på hånden i en eventuel retssag.

Vi hjælper dig med at beskytte dit design, så kopister ikke krænker dit produkt.