Skip to main content

Online brand protection

Skal jeres brand forbindes med en tarvelig kopi?

Online brand protection

Vi accepterer naturligvis ikke, at kriminelle på nettet snylter på vores kunders gode ry. Vi kæmper for at få lukket falske webshops og fjernet annoncer for kopivarer.

Hvad er online brand protection?

Online brand protection handler om at beskytte immaterielle rettigheder (IPR) mod krænkelser på nettet. Krænkelser kommer i mange former, men kopivarer er den mest kendte.

Kopivarer kan ikke blot udkonkurrere de originale produkter, de udvander også den eneret og beskyttelse af dit brand eller produkt/teknologi, som du har opnået gennem fx en varemærkeregistrering, et patent eller designregistrering.

Med online brand protection er det muligt at være på forkant og komme krænkelser mod IPR til livs med det samme. Det er en del af god IP-management ikke at lade stå til, når nogen krænker dine rettigheder.

Sådan arbejder vi med håndhævelse og retssager.

Et tværfagligt team

En af de helt store fordele ved at arbejde med os, når du vil beskytte dit brand online, er at vi har specialister med kompetencer både inden for it og jura. Vores advokater er specialiserede indenfor immaterialret og markedsføringsret. Denne kombination af fagligheder gør, at vi er meget effektive og det giver os mere gennemslagskraft, når vi håndhæver rettigheder.

Helt konkret har vi medarbejdere, der laver de indledende tekniske søgninger, hvor vi lokaliserer svindelwebshops og kopiprodukter, der krænker vores kunders rettigheder. Herefter kommer vores advokater på banen og håndterer processen, der fører til at de falske webshops lukkes ned, falske annoncer fjernes og misbruget af vores kunders brand bringes til ophør.

Få hjælp af vores specialistteam

Hvordan foregår online brand protection?

Efter et indledende møde med dig, hvor vi afklarer din virksomheds behov, sender vi dig et tilbud på opgaven. Hvis du accepterer tilbuddet, så sætter vi gang i processen, der i punktform ser sådan ud:

  • Systematisk gennemgang af mere end 79 e-handelsplatforme og sociale medier.
  • Juridisk vurdering af resultatet af søgningen.
  • Kontakt til krænkere eller platforme for at stoppe dem.
  • Overvågningen fortsætter.

Noget af det vigtigste er at være proaktiv og sætte ind før skaden er sket og de falske produkter rammer forbrugerne. Derfor er online brand protection en kontinuerlig proces, for desværre dukker der hele tiden nye svindlere op.

Vi har opbygget kompetencer og har udviklet flere it-værktøjer, samt en proces, hvor vi systematisk overvåger, finder og fjerner svindelwebshops, inden dine kunder hopper i fælden.

Læs hvordan vi stopper svindelwebshops.

Vi finder kopivarer på svindelwebshops, sociale medier og de etablerede webshops som Alibaba og eBay, som vi har en tæt og direkte dialog med. Faktisk har vi deciderede partnerskaber med e-handelsplatforme og domæneudbydere, når det er mest effektivt, da de ofte også har en stor interesse i at komme svindlen til livs. Konkret har vi et fast månedligt møde med Amazon, hvor vi diskuterer vores klager. Hos Alibaba er vores succesrate 99 %, hvilket betyder at vi er godkendt som en særligt betroet samarbejdspartner for dem.

Få vores gode råd til at minimere risikoen for kopivarer på Amazon.

Til sidst kan nævnes, at vi anvender API’er til at indsende klager til nogle domæneudbydere, så fjernelsen af visse domæner foregår automatisk i disse tilfælde.

Online brand protection kan med fordel suppleres med varemærkeovervågning, hvor vi hele tiden holder øje med, om der er konkurrenter, der registrerer et varemærke, der kommer for tæt på eller krænker dit varemærke.

Virker online brand protection?

Det korte svar er ja! Og det går ofte hurtigere end du tror. En af vores store forcer er nemlig hastigheden i vores opgaveløsning. Vi har flere eksempler på kunder, som gennem lang tid, nogle gange i årevis, forgæves har kæmpet for at få lukket bestemte domæner ned, og hvor vi via en målrettet indsats har fået sat en stopper for svindlen hurtigt. Det har ganske enkelt større gennemslagskraft, at en jurist retter henvendelse til svindlerne, hvilket er en medvirkende årsag til at vi ofte får lukket falske hjemmesider hurtigt.

På den måde virker online brand protection nu og her, men vi oplever også at det har en forebyggende og afskrækkende effekt, når svindlerne finder ud af at et givet brand rent faktisk holder øje og sætter ind mod krænkelser.

Vi hjælper DK Company med at finde og fjerne falske hjemmesider.

Hvad koster online brand protection?

Nu tænker du sikkert, at det er meget dyrt og besværligt at få bugt med svindelwebshops og kopiprodukter. Men fortvivl ikke, vi har et erklæret mål om at hjælpe vores kunder så hurtigt og effektivt som muligt. I al beskedenhed, så har vi en succesrate, der nærmer sig de 100. Vi har arbejdet med online brand protection i længere tid og vi har en proces, der gør det langt billigere end du tror.

Selve prisen afhænger af, hvor omfattende krænkelserne mod dit brand er, og om du ønsker kvartalsvis, månedlig eller daglig håndhævelse.

Tag fat i os, så kan vi give dig et uforpligtende tilbud på en løsning, der matcher din virksomheds behov.

Kontakt os og få et tilbud.

Hvordan beskytter man sig mod ulovligt online salg?

Vær opmærksom på, at selv om du ikke sælger dine varer online, så kan dit brand alligevel godt blive krænket, f.eks. kan dit brandnavn blive brugt som navnet på et falsk domæne. For at beskytte sig mod misbrug er det en god start at kende de mest almindelige krænkelser:

  • Kend krænkelser: Domænekrænkelser, phishing og falske e-mailadresser, samt kopivarer på e-handelssider og sociale medier.
  • Overvåg: Næste skridt er at opdage, at der finder krænkelser sted. Til det formål anvendes bl.a. domæneovervågning.
  • Håndhæv: Dernæst skal rettighederne håndhæves, du skal reagere på krænkelserne i tide, ellers kan det ende med, at virksomhedens varemærke eller andre rettigheder udvandes, og går tabt.

Vi tilbyder en fuld pakkeløsning, hvor det er gjort nemt for vores kunder. Vi laver for eksempel ikke computergenererede søgninger og sender rå resultater videre. Vores specialister foretager altid en juridisk vurdering af alle resultaterne og laver de nødvendige tiltag for at stoppe krænkelserne.

Det hele foregår i en kontinuerlig proces, hvor du som kunde kun bliver involveret ved sjældne tvivlsspørgsmål, men selvfølgelig løbende får en status på vores arbejde, ligesom vi arbejder indenfor et godkendt budget.

Svindel bekæmpes bedst i fællesskab

Eksperter

Advokat, Brand Protection Specialist

Sabrina Uhrenholt

T +45 8930 9786 · M +45 2029 7830 · suh@patrade.dk

Partner, European Trademark & Design Attorney

Charlotte Rask Boddum

T +45 8930 9793 · M +45 2895 8550 · crb@patrade-legal.dk

Senior Brand Protection Specialist

Patrick Lykke Knudsen

T +45 8930 9789 · M +45 2616 7928 · plk@patrade.dk

Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Patrade A/S er dataansvarlig og behandler dine personoplysninger fortroligt og alene for at behandle og besvare din henvendelse via telefon eller e-mail. Hvis henvendelsen besvares af en medarbejder fra Patrade Legal Advokatanpartsselskab, hvilket vil blive oplyst eller fremgå af e-mailautosignaturen, er dette selskab imidlertid dataansvarlig. Læs mere i vores privatlivspolitik, herunder hvordan du udøver dine rettigheder, eksempelvis retten til indsigt.

Mød vores kunder