Artiklen er skrevet af patentkonsulent Maria Laini.
I et interview udgivet for nogle måneder siden (1) udtrykte OpenAI’s CEO, Sam Altman, bekymring over manglen på et juridisk fortrolighedsgrundlag for ChatGPT og andre åbne AI‑platforme. Altman bekræftede, at i modsætning til dine samtaler med advokater, læger og terapeuter, findes der ingen juridisk beskyttelse, der dækker dig, når du indtaster dine personlige oplysninger i ChatGPT.
Dette bør ikke komme som en overraskelse. Hvorfor skulle en åben og gratis chatbot være underlagt samme regler som en certificeret professionel?
Dette skal ses som en advarsel til både klienter og rådgivere om at være meget opmærksomme på, hvordan vi bruger AI‑værktøjer i vores arbejde.
En samtale med ChatGPT foregår ikke “bag lukkede døre”, selvom der ingen andre er i lokalet, når du kopierer og indsætter et udkast, du desperat gerne vil have oversat. Vigtigt er det også, at dette ikke kun gælder AI, men alle webtjenester – herunder eksempelvis Google Translate. AI behøver slet ikke være involveret for at vække alarmsignaler om, hvordan dine data bliver brugt.
Det betyder, at ethvert dokument, der ikke allerede er offentligt, og alt der bør holdes fortroligt, ikke må ende i en offentlig og ureguleret webtjeneste – uanset om den bruger AI eller ej.
Hvad sker der, hvis du uploader et patentudkast til ChatGPT?
Du tænker måske: Hvad er den konkrete konsekvens af at uploade et langt og dybt fortroligt patentudkast til ChatGPT (eller lignende tjenester)?
Desværre er konsekvensen juridisk set meget klar: Dit patentudkast betragtes herefter som prior art, og er derfor ikke længere teknisk patenterbart.
I patentlovgivningen defineres prior art som alt, der var gjort tilgængeligt for offentligheden på det tidspunkt, du indleverede din patentansøgning. Det omfatter ikke kun artikler, patenter og patentansøgninger i officielle registre og tidsskrifter, men alt, der på nogen måde er gjort offentligt tilgængeligt – hvor som helst i verden og under næsten enhver omstændighed (2).
Afgørende er, at noget kan være prior art, selvom ingen nogensinde faktisk har tilgået materialet. Det, der betyder noget, er tilgængelighed, ikke adgang.
Et fysisk udkast efterladt i et tog ville udgøre prior art, og det samme gælder en bog, som kun findes på ét bibliotek i et fjerntliggende område og på et obskurt sprog. Tilsvarende betragtes samtaler i det offentlige rum – uden fortrolighedsaftale eller anden juridisk beskyttelse – som prior art. Forestil dig, at du taler med en ven på en café om din opfindelse – alt, hvad du siger, er nu prior art. Kun afsløringer til en person bundet af en NDA eller anden form for fortrolighedspligt udgør en undtagelse.
Det betyder, at alle samtaler med en åben chatbot eller webtjeneste (AI eller ej), som ikke har en reguleret og begrænset datapolitik, skal behandles som offentlige samtaler.
Hvis du som patentansøger tænker: Betyder det så, at en patenteksaminator i praksis vil afvise min ansøgning?
I praksis virker det usandsynligt, at en eksaminator eller en patentadvokat vil opdage datalækket – medmindre du selv gør opmærksom på det – og endnu mere usandsynligt, at det ville blive brugt mod dig under sagsbehandlingen. Men vi må erkende, at dette er et nyt og uafklaret område. Til gengæld kan en konkurrent, der bliver bekendt med et sådant datalæk, forsøge at bruge det til at anfægte eller ophæve patentet.
Uanset hvor lille risikoen reelt er, så har vi osm patentkonsulenter altid pligt til at forhindre datalæk, så din opfindelse ikke bliver prior art som følge af vores arbejde. Det er en væsentlig del af vores faglige ansvar at sikre fortrolighed, så vi undgår fatale konsekvenser for din ansøgning.
Kan patentkonsulenter så bruge AI‑værktøjer, eller er det for risikabelt?
Heldigvis betyder det ikke, at vi slet ikke kan bruge AI‑værktøjer i vores arbejde. Der findes mange AI‑baserede patentværktøjer med langt mere begrænsede og regulerede datapolitikker. Når vi bruger AI i vores daglige arbejde, har vi en pligt til at undersøge den konkrete datapolitik for det værktøj, vi anvender.
Grundlæggende skal vi sikre:
- at de data, vi indtaster, ikke gemmes
- at de ikke bruges til at træne modellens LLM
- at arbejdet for forskellige klienter holdes adskilt og at data ikke overføres mellem fx forskellige chats i samme værktøj
Alle disse forhold skal afklares med AI‑udbyderen før brug.
Konklusion
Når du som patentkonsulent bruger AI‑værktøjer, er ekstrem omhu nødvendig for at beskytte datafortrolighed. Et fornuftigt udgangspunkt er altid at læse og forstå datapolitikken hos enhver udbyder, du overvejer at bruge. Patentkonsulenter er underlagt strenge professionelle regler, og klienter skal kunne stole på, at vi anvender AI ansvarligt i vores daglige arbejde.
Kilder
(1) https://www.youtube.com/watch?v=aYn8VKW6vXA
(2) The only exception is made for information that was revealed as a result of a breach of confidentiality, although the conditions around this depend on the jurisdiction.
