Kan den nye designreform bringe designbeskyttelse på kortet?

Artiklen er skrevet af advokat (L) Nick Lissner.

Ovenstående har gjort at mulighederne og fordelene ved designregistreringerne ofte har været overset – både hos virksomheder og rådgivere.

Men designbeskyttelse kan være vigtige aktiver for virksomheder, der lever af at sælge produkter – uanset om der er tale om æstetiske produkter eller mere tekniske produkter. Både i Danmark men også særligt når fokus rettes mod markeder uden for Danmark. Selvom EU har skabt harmoniserede regler for ophavsretten, er der nemlig stadig for forskel på, hvordan landene i EU hver især behandler ophavsretten. De forskelle og usikkerheder der kan bestå fra land til land kan med fordel udlignes med designbeskyttelse.

Én registrering kan beskytte et design i 27 lande 

EU har nemlig også harmoniseret reglerne for designbeskyttelse og gjort det muligt med én registrering at dække samtlige 27 EU-lande. Endda omkostningseffektivt. Systemet har været velfungerende længe, men der er omvendt også sket meget siden december 2001, hvor systemet blev indført.

Nu er der en ny designreform på vej. Reformen har til formål dels at modernisere EU-designreglerne og derudover gøre processen omkring EU-design lettere. Der er i den forbindelse flere tiltag på vej – men de skal selvfølgelig endeligt godkendes i processen i EU. Læs om tiltagene nedenfor.

Flere design i samregistrering – uanset kategori

En af de kommercielt vigtigste ændringer for virksomheder er, at man efter de nye regler kan registrere flere design samtidigt – uanset om disse design hører til under samme kategori (klassifikation).

Fordelen ved at registrere flere design samlet er, at det bliver billigere. På den måde kan man f.eks. beskytte en hel kollektion eller serie af produkter. Det kan også være optimalt at beskytte flere varianter af samme design. I de nugældende regler kan flere design kun registreres samlet, hvis de hører til samme klasse – eksempelvis møbler. Havde man to eller flere design, der ikke hørte til i samme klasse, skulle man lave flere separate ansøgninger.

Når de nye regler vedtages og træder i kraft, vil det være muligt at registrere flere design sammen uanset klassificeringen. Dermed kan ”mængderabatten” altid opnås. På den måde bliver det også mere forudsigeligt, hvad udgiften til designbeskyttelse af et produktprogram bliver.

Nye gebyrer – billigere ansøgninger men dyrere fornyelse

En anden betydningsfuld ændring er, at gebyrerne til myndigheden i forbindelse med designansøgningsprocessen forsimples og reduceres.

I den nuværende gebyrstruktur bliver det dog endnu billigere for design ud over 10. Det er ikke tilfældet fremover.

Også fornyelsesgebyrerne ændrer sig. Reelt set kommer det til at koste det samme i de første 15 år, men derefter stiger prisen.

Med en lavere ansøgningspris, og billigere gebyrer i de første 10 år, indeholder de nye regler et incitament til at lave flere designregistreringer, men omvendt at hold dem i live i kortere tid. Det afspejler virkeligheden for mange virksomheder, hvor der ikke er mange produkter, der har en levetid på markedet i mere end 10 år. Er levetiden længere, kan rettighederne til produktet stadig opretholdes – det bliver blot dyrere end hidtil.

Nyt symbol for designregistrering – ”D i cirkel”

Når det kommer til varemærker og ophavsret, har vi været vant til i mange år at se henholdsvis "®" og "©" som et symbol på, at noget er beskyttet af en eneret. Der har ikke været anvendt et lignende symbol for designregistreringer, hvor man i stedet ofte har anført ”RCD” efterfulgt af et registreringsnummer for at signalere til omverdenen, at der er tale om et designregistreret produkt.

Med de kommende designregler indføres dog et ”D” i cirkel, som skal kommunikere dette til omverdenen. Symbolet vil formentlig rent lavpraktisk føre til flere drøftelser omkring beskyttelse af design, og flere virksomheder vil måske finde inspiration i at beskytte egne produkter, når de kan se at konkurrenterne gør det.

Der vil på den måde blive skabt mere synlighed omkring designbeskyttelser – og sammenholdt med de lavere priser, vil der formentlig være flere produkter, der beskyttes af designregistreringer i fremtiden. Det er positivt for kreative og innovative virksomheder og iværksættere, da disse typisk står stærkere med designregistreringer. Et eksempel på dette er virksomheden Concens A/S, der fik kopieret sit kerneprodukt, men lykkedes med at vinde sagen om produktefterligning.

Øvrige ændringer

Der findes i reformen en lang række øvrige forhold, der ændres. Blandt andet tilsigtes det at gøre det mere klart, at designregistreringer også kan bruges for ikke-fysiske produkter (f.eks. digitale produkter). De fleste af disse ændringer er dog uden større betydning og primært ændringer, som tilsigter at gøre forhold, der allerede består, mere klare.

Har du spørgsmål til den nye designreform eller bare designbeskyttelse i helhed, er du altid velkommen til at tage fat på en af vores eksperter.