Artiklen er skrevet af advokatfuldmægtig Christina Merete Nielsen.
Vi skal tilbage til 1997 for at finde den første vejledning om prismarkedsføring. Den vejledning er siden blevet revideret flere gange, senest i 2022.
Formålet med vejledningen er dels at sikre forbrugerne mod vildledning og dels at sikre erhvervsdrivende en mere reel og loyal konkurrence på markedet. Ved at lægge helt klare spilleregler for prissammenligninger og andre salgsfremmende udtryk, håber forbrugerombudsmanden at undgå at erhvervsdrivende overtræder markedsføringslovens bestemmelser om vildledende markedsføring.
Vejledningen er 46 sider lang. Hvis du har mod på at læse den, så kan du klikke her. Du kan også læse videre og få vores bud på og forklaring af de vigtigste regler:
Hvad er de seneste ændringer i reglerne for prismarkedsføring?
I forbindelse med en ny bestemmelse i prismærkningsbekendtgørelsen, offentliggjorde Forbrugerombudsmanden reviderede retningslinjer for prismarkedsføring. Ændringerne trådte i kraft i 2022. Reglerne har til formål at forhindre, at forbrugerne vildledes – f.eks. ved såkaldte ”oppustede før-priser”, der får tilbud til at fremstå bedre, end de reelt er. Vi gennemgår udvalgte punkter fra retningslinjerne nedenfor.
Blandt de vigtigste ændringer er, at det ikke længere er muligt at markedsføre kortvarige kampagner på tre dage uden at afbryde normalprisperioden. Normalprisperioden henviser til den sammenhængende tidsperiode, hvor en vare have været tilgængelig til en bestemt pris, før den juridisk kan betegnes som normalpris og f.eks. må markedsføres som ”før-pris” i forbindelse med en prisnedsættelse.
Hvor lang tid skal en pris gælde, for at den er en normalpris?
Når det gælder prisnedsættelser, er normalprisen central og afgørende for at forbrugeren nemt kan se, hvilken besparelse der opnås. Desværre ses, at der angives falske normalpriser.
Dette har medført en ændring i vejledningen, så normalprisperioden nu er fastsat til 30 dage:
- Hvor perioden tidligere var seks uger, er normalprisperioden nu fastsat til 30 dage.
- Tilbudsperioden er tilsvarende reduceret fra to uger til 10 dage.
- Tilbudsperioden kan dog forlænges, hvis virksomheden allerede ved periodens begyndelse – eller ved forlængelsen – oplyser, at der er tale om en forlængelse. Det er dog ikke tilladt at have en tilbudsperiode, der overstiger halvdelen af normalprisperioden. Det betyder, at hvis normalprisperioden er to måneder, må tilbudsperioden højst være én måned.
- Virksomheder skal desuden oplyse den laveste pris, varen har haft inden for de sidste 30 dage ved markedsføring af prisnedsættelse.
- Markedsføring omfatter ikke kun brugen af ordene ”prisnedsættelse” eller ”tilbud”, men også andre udtryk, der antyder en nedsat pris. Udtryk som ”Black Friday-pris”, ”påskepris” og lignende kræver derfor også oplysning om den laveste pris inden for de sidste 30 dage.
De nye retningslinjer indebærer, at hvis en vare markedsføres med en tilbudspris på 200 kroner til julesalg i midt til slut december, skal denne pris oplyses som normalpris, hvis produktet sættes ned igen til nytårsudsalg i januar.
Er der nogen undtagelser for regler om sammenligning mellem en normalpris og en tilbudspris?
Ja, det er der. Selvom langt de fleste varer og tjenesteydelser er omfattet af reglerne, gælder de ikke for følgende:
- Fast ejendom.
- Brændstof.
- Finansielle tjenesteydelser.
- Indkvartering på hoteller og lignende.
Hvad er reglerne for prismarkedsføring af produkter med kort levetid?
Retningslinjerne angiver, at normalprisen – ved yderligere nedsættelser – skal være den pris, der gjaldt før den første prisnedsættelse. Der gælder dog særregler for varer med kort holdbarhed, f.eks. visse fødevarer. Disse varer skal have haft en normalpris i mindst 14 dage, før der kan markedsføres en prisnedsættelse, og tilbuddet må i disse tilfælde højst vare fem dage.
Hvad hvis en vare markedsføres som ”gratis”?
Hvis en vare markedsføres som ”gratis” eller ”vederlagsfri”, men hvor forbrugeren i realiteten betaler med sine data, skal det oplyses i markedsføringen. Det skal desuden fremgå, at den erhvervsdrivende indsamler personoplysninger, samt hvordan disse bruges.
Er det tilladt at bruge udtryk som ”chokpris”, ”super billigt” og lignende?
Det er tilladt – men kun hvis forbrugeren faktisk får et særligt fordelagtigt tilbud. Her vender vi tilbage til reglerne om normalpris, som gennemgået ovenfor. Se desuden følgende uddrag af lovteksten nedenfor.
Hvordan undgår man at overtræde reglerne for prismarkedsføring?
Du kommer langt med sund fornuft og ærlighed i prissætningen (f.eks. ved at undlade at angive urealistisk høje normalpriser). Men da reglerne er omfattende, kan det være en god idé at søge juridisk bistand, især hvis du planlægger en større priskampagne og vil være sikker på, at alt foregår lovligt.
For den særligt interesserede: Hvilken lov regulerer prismarkedsføring?
Lovgrundlaget for retningslinjerne er markedsføringsloven § 5 og 6 om vildledende markedsføring. Reglerne for netop prismarkedsføring er imidlertid nærmere præciseret i prismærkningsbekendtgørelsen.
De ændringer, som artiklen beskriver findes i afsnittet om ’Prisnedsættelse for varer’. Lovteksten lyder:
9 a. Enhver meddelelse om prisnedsættelser med sammenligning med egen tidligere pris skal angive varens normalpris. Som normalpris anses den laveste pris, som den erhvervsdrivende har anvendt for varen i en periode på mindst 30 dage forud for prisnedsættelsen.
Stk. 2. For varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, anses som normalpris, den laveste pris, som den erhvervsdrivende har anvendt for varen i en periode på mindst 14 dage.
Stk.3. I tilfælde, hvor prisnedsættelsen i en sammenhængende markedsføringskampagne øges progressivt, anses normalprisen som den pris, der gjaldt før den første prisnedsættelse.
