Skip to main content

Nyhed · 17.11.2021

Kortere sagsbehandlingstid for varemærkeregistrering i Kina

De kinesiske varemærkemyndigheder har netop meddelt, at ved årsskiftet reducerer de sagsbehandlingstiden for de såkaldte ’smooth registrations’ fra de nuværende 9 måneder til 7 måneder.

En ’smooth registration’ er en ansøgning, der går direkte igennem uden forsinkende elementer som fx indsigelser, for sen betaling af gebyr mm.

Den nye syv måneders periode omfatter ikke utraditionelle eller specielle varemærker (fx 3D mærker, farvekombination-mærker og lydmærker).

Advokat (H) Eva Nødskov Aaen vurderer, baseret på mange års erfaring med internationale varemærkeansøgninger, at hovedparten af danske virksomheder vil have glæde af den kortere sagsbehandlingstid; for selvom man opnår beskyttelse fra indleveringstidspunktet, er registreringsbeviset for mange virksomheder et vigtigt dokument i Kina i forhold til eksport og salg.

Vil du vide mere om varemærker?

Du kan starte med vores Q&A om varemærker.

Kom i kontakt med vores eksperter