Skip to main content

Artikel · 07.06.2021

Patenter - spørgsmål og svar

”Patenter handler ikke kun om at forsvare sig, men også om at komme det rigtige sted hen med sin forretning”.

Vi kunne ikke have sagt det bedre selv! Citatet er fra en af vores kunder – Hydract – som bl.a. tilskrev virksomhedens patent på en banebrydende teknologi en afgørende rolle, da virksomheden skulle børsnoteres.

Kan patenter betale sig?

Har du også opfundet en ny teknologi, en ny proces eller noget helt tredje? Så er det en god idé at undersøge, om du kan patentere og dermed beskytte opfindelsen.

Med et patent får du eneret til de tekniske principper bag opfindelsen og du er sikret mod at andre må fremstille eller sælge noget lignende, medmindre de har en aftale med dig, f.eks. i form af en licensaftale. Patentet forhindrer ikke kun andre i at stjæle din opfindelse – den tilfører også værdi til virksomheden og beskytter konkurrenceevnen.

Patenter er med til at gøre virksomheden mere attraktiv for nye samarbejdspartnere i form af f.eks. investorer eller licenstagere – kort sagt, en patentrettighed er en investering i fremtidig konkurrenceevne.

Flere undersøgelser bekræfter, at der er en markant positiv sammenhæng mellem IPR (immaterielle rettigheder som f.eks. patenter) og virksomhedens økonomiske resultater .

Hvad kan man få patent på?

Helt overordnet er der tre betingelser, der skal være opfyldt for at en opfindelse kan patenteres.

For det første skal der være tale om en nyhed, hvilket konkret betyder, at den ikke må være offentliggjort (kendt) i forvejen. Vi har arbejdet med patenter i mange år og har adgang til forskellige databaser, så vi kan hjælpe dig med at finde ud af, om der allerede findes noget lignende på markedet. Vi laver en såkaldt nyhedsundersøgelse, som er vigtig at have inden selve ansøgningsprocessen går i gang. På den måde kan du undgå at ansøge om noget, som andre allerede har patent på. Af hensyn til nyhedskravet er det også vigtigt, at du ikke viser eller omtaler din opfindelse til messer, i artikler eller på nogen andre måder, før der er indleveret en patentansøgning.

Den anden betingelse handler om det, der kaldes opfindelseshøjde. Det betyder, at der reelt skal være tale om noget nyskabende, som adskiller sig væsentligt fra de teknologier og løsninger, der allerede findes indenfor det pågældende område. Også i den sammenhæng kan en nyhedsundersøgelse være relevant.

Den tredje betingelse er, at opfindelsen skal kunne udnyttes industrielt, altså i erhvervsmæssig sammenhæng.

Hvordan ansøger man om et patent?

Først og fremmest skal du overveje, hvor i verden det giver mening at beskytte opfindelsen.

Er det kun aktuelt i Danmark, eller er virksomheden også aktiv på eksportmarkeder? Det har betydning for, hvilken type ansøgning, der skal laves.

Det er muligt at søge nationalt i Danmark eller et andet land, men det er også muligt at indlevere enten en europæisk (EP-ansøgning) eller en international ansøgning (PCT-ansøgning).

Det er derfor væsentligt at have en strategi for på hvilke markeder, produktet skal afsættes nu og i fremtiden.

Hos Patrade har vi mange års erfaring med patenter og udarbejdelse af patentansøgninger. For at komme bedst muligt fra start anbefaler vi at lave en nyhedsundersøgelse i forskellige databaser.

På den baggrund kan vi forhåndsvurdere, om opfindelsen kan leve op til kravene for en patentansøgning, men vi bruger også resultaterne fra nyhedsundersøgelsen til at vinkle og udarbejde patentansøgningen, så den både opfylder de forskellige patentmyndigheders krav til udformning og samtidig giver dig som kunde størst værdi i forhold til beskyttelsesomfanget.

Vi håndterer naturligvis også korrespondancen frem til udstedelse af patentet – med myndighederne direkte eller gennem vores internationale netværk af dygtige og nøje udvalgte agenter og samarbejdspartnere, hvor det er nødvendigt.

Hvordan får man mest ud af et patent?

Opstår der efter patentets udstedelse behov for udarbejdelse af licenser, salg af rettigheder eller måske håndtering af retstvister, så er vi med vores kunder hele vejen – fra start til slut. Så har du en idé, eller vil du måske gerne have gennemgået og opdateret virksomhedens rettighedsportefølje, så kontakt en af vores patentkonsulenter.

Hvor længe gælder et patent?

En patentrettighed gælder i op til 20 år. Der skal hvert år betales en fornyelsesafgift.

Hvor lang tid tager det at få et patent?

Det kan tage mellem 1 og 4 år at få et patent.

Hvad koster det at patentere en opfindelse?

Der kan ikke siges noget præcist om, hvad et patent koster, da det afhænger af den aktuelle sag. Vi anbefaler, at du tager fat i en af vores patentkonsulenter, der altid er klar med gode råd og også kan give dig en vurdering af, hvor tidskrævende netop din opfindelse vil være at patentere.

Hvordan opdager man om andre krænker ens patent?

Det opdager du med en patentovervågning. Her kan du både holde øje med dit eget patent og konkurrenters tiltag. Du kan overvåge både konkrete produkter og teknologier, og på den måde hele tiden være opdateret på, hvad der kommer af nye opfindelser inden for dit forretningsområde.

En overvågning er kort sagt en nem, billig og effektiv metode til at støtte dig i udviklingen af nye produkter. Det gør det lettere at navigere uden om andres patenterede rettigheder, men samtidig bliver det også lettere at beskytte og håndhæve egne rettigheder.

Læs mere om vores overvågningsservices.

Har du flere spørgsmål om patenter?

Hvis du stadig har spørgsmål om patenter, så er du meget velkommen til at tage fat i en af vores eksperter på området, de er klar til at hjælpe dig.

Kontakt os endelig, vi er klar til at hjælpe Contact