Vil du være vores nye specialist i varemærker?

Brænder du for at beskytte virksomheders immaterielle rettigheder? Vil du bidrage til væksten i vores afdeling i København? Så vil vi meget gerne modtage din ansøgning til en spændende stilling.

 

Patrade er et af landets førende IP-konsulenthuse. Vi er 70 medarbejdere i vores afdelinger i Aarhus, Aalborg og København. Virksomheden er efter et generationsskifte inde i en spændende udvikling og vi har lige taget hul på implementeringen af en ny strategi. Vi har ambitioner om at vokse i København og derfor har vi brug for en erfaren og udadvendt medarbejder til vores juridiske team.

Med reference til partner og advokat Simon Tønners får du ansvar for at bidrage til væksten i København. Dine to primære opgaver bliver at rådgive eksisterende kunder og skaffe nye kunder.

Vi tilbyder en plads på et team med iværksætterånd og vokseværk
Dine tætte kolleger bliver teamet i København, hvor vi i øjeblikket er otte. Du får engagerede og gode kolleger med erfaring både fra os, fra andre rådgivere og fra inhouse-funktioner i industrien. Vi forventer arbejdsomhed og stort engagement fra vores medarbejdere, men vi er en attraktiv arbejdsplads, der er kendte for at tilbyde en god work-life balance. Din base bliver i Ørestad, nærmere bestemt i Neroport, som er en moderne kontorejendom, med god kantine og Lagkagehuset i stueetagen.

Hvem er du?

  • Du er enten fuldmægtig eller jurist
  • Du arbejder med varemærke- og designrettigheder
  • Du sidder i en stilling som rådgiver i et advokathus eller inhouse i industrien
  • Du er vant til at arbejde med porteføljer
  • Du har en opsøgende natur og salgserfaring
  • Du trives med kundekontakt og har god forretningsforståelse
  • Du er cand.jur. eller cand.merc.jur.

Det praktiske
Stilling er fuld tid. Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send ansøgning og CV til vores HR-chef Susan Nielsen på e-mail: job@patrade.dk. Vi vil gerne høre fra dig hurtigst muligt, da vi skal have stillingen besat snarest. Du er velkommen til at kontakte Simon Tønners på telefon +45 2165 7148, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Patrade
Vi er et af landets førende full-service IP-konsulenthuse og rådgiver inden for alle områder af immaterialretten fra strategiske overvejelser til registrering og håndhævelse af rettigheder for patenter, varemærker og designs på det fysiske og det digitale marked, nationalt og internationalt. Vi har cirka 70 medarbejdere og afdelinger i Aarhus (hovedkontor), Aalborg og København. Virksomheden udgøres af Patrade A/S og Patrade Legal ApS.

Skriv et svar