Skip to main content

Nyhed · 21.08.2026

Miffy-sag viser udfordringerne ved håndhævelse på online markedspladser

En aktuel amerikansk sag om ophavsret og den populære figur Miffy viser, hvor kompleks håndhævelse på online markedspladser kan være. Når krænkende produkter sælges gennem flere konti og platforme, er det sjældent tilstrækkeligt blot at få fjernet den enkelte annonce.

Artiklen er skrevet af Managing Brand Protection Counsel, European Trademark & Design Attorney Patrick Lykke.

Det hollandske selskab Mercis B.V., der ejer rettighederne til Miffy, har anlagt sag mod en gruppe online sælgere, som beskyldes for systematisk at have markedsført og solgt produkter, der krænker selskabets ophavsret.

En amerikansk domstol har foreløbigt imødekommet en række af Mercis’ krav, der blandt andet skal bidrage til at identificere sælgerne, spore salgsindtægter og afdække andre konti, som kan være knyttet til dem.

Når krænkelserne flytter til nye konti

Sagen illustrerer en velkendt udfordring, som vi ofte støder på hos Patrade: Bag én krænkende annonce kan der gemme sig flere sælgerkonti, betalingsløsninger og salgsplatforme. Når én konto lukkes, kan aktiviteten derfor flytte til en anden.

Effektiv håndhævelse handler derfor ikke kun om at reagere på enkelte annoncer. Det kræver, at virksomheden løbende overvåger, hvor og hvordan dens brand bliver brugt, identificerer forbindelser mellem krænkelserne og griber ind på tværs af de relevante platforme.

Det arbejder vores Online Brand Protection-team med i tæt samarbejde med vores advokater. Vi kombinerer tekniske søgninger med juridisk vurdering og håndhævelse og hjælper blandt andet virksomheder med at identificere og få fjernet krænkende annoncer og kopivarer på online markedspladser og sociale medier.

Et konkret eksempel er vores samarbejde med Glerups. Under samarbejdet har Glerups oplevet en mærkbar reduktion i antallet af henvendelser til kundeservice. Tidligere var det et stort problem, at mange kunder blev snydt blandt andet via falske webshops.

Læs hele casen om Glerups.

Vores erfaring er, at jo tidligere krænkelserne opdages, desto bedre er mulighederne for at begrænse både salget og risikoen for, at kunderne bliver vildledt.

Læs vores fem tips til at undgå krænkelser på e-handelsplatforme.

Kontakt os, hvis I vil vide, hvordan en målrettet indsats kan beskytte jeres brand og kunder mod online krænkelser.

Kilde: Miffy owner steps up US copyright enforcement against online marketplace sellers

Læs mere om ophavsret og håndhævelse

Managing Brand Protection Counsel

Patrick Lykke

T +45 8930 9789 · M +45 2616 7928 · plk@patrade.dk

Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Når du fremsender din forespørgsel, giver du samtidig samtykke til, at Patrade A/S og Patrade Legal Advokatanpartsselskab (”Patrade”) må kontakte dig på baggrund af din forespørgsel samt sende markedsføring via e-mail og tredjepartsmedier (fx LinkedIn og Google).

Markedsføringen kan tilpasses dig ud fra dine kontaktoplysninger, samt data der indsamles på Patrades platforme, tredjepartsmedier og cookies, herunder geografiske placering, adfærd og søge- og besøgshistorik.
Ved udsendelse af e-mails benytter Patrade pixels til at måle åbninger, klik, og enhedstype. Ligesom der anvendes konverteringer på tredjepartsmedier til forbedrede målinger.

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage via link i bunden af e-mailen. Du kan finde yderligere information om, hvordan Patrade behandler dine personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Læs mere om samtykket her.