I Vejle ligger hovedsædet for Ammega-koncernens modulær division, som producerer modulære bånd, der transporterer alt lige fra ris og pasta til biler, lægemidler og lufthavnsbagage. Kunderne er over hele verden.
Få svar på, hvilke opfindelser, du kan beskytte med patenter.
Modulær betyder, at transportbåndene er opbygget i forskellige sektioner, så de enkelte dele kan skilles ad og udskiftes. De sættes sammen lige som mursten, men i stedet for mørtel, bruger man runde stifter til at sætte sektionerne sammen alt efter, hvad der skal transporteres. Båndene kan blive op til 6 meter brede og 200 meter lange.
”Det er helt essentielt for vores kunder, at transportbåndene kører. Hvis bagagebåndet står stille i lufthavnen, flyver ingen fly, og står det stille i en fødevarevirksomhed, når produkterne ikke ud i supermarkedet til tiden,” forklarer Kenneth Westergaard, global udviklingsdirektør hos Ammega.
Patenter giver kontrol med markedet
Mange i verden sælger transportbånd, så udover høj kvalitet skal Ammega klare sig på at kunne levere den helt rigtige transportbåndsløsning før konkurrenterne. Det skal ske inden for en deadline, som ofte er stram.
”Vores bånd kan bruges i alle brancher, og derfor har vi brug for at være ekstremt agile, når vi skal ind i en ny branche. En ny branche kræver en ny løsning, som vi hele tiden skal være opmærksomme på hurtigt at kunne beskytte,” siger Kenneth Westergaard.
Derfor har Ammega siden begyndelsen af 1990’erne fået hjælp af Patrade til patenthåndtering. Den sikrer, at de får lukket ordren hurtigt og dermed kan få konkurrenterne væk, inden de kommer i gang.
Få svar på, hvordan du laver en IP-strategi.
”Patenter betyder alt for os. De er helt afgørende for, at vi kan kontrollere markedet de steder, vi er, og at vi har en sund forretning. Når vi patenterer, ved vi, at der går 3-4 år, før vores konkurrenter kommer med en pendant til det, vi har. Til den tid har vi bygget viden og tillid op, så de, der kommer bagefter, reelt er bagefter. Det holder mange konkurrenter væk. Og skal konkurrenterne lave et alternativ, bliver processen fordyret, og derfor gør de det ikke,” opsummerer Kenneth Westergaard.
Ansøger om patent på alle gode ideer
Han involverer derfor ofte Patrade meget tidligt i processen for at sikre sig det afgørende forspring til konkurrenterne.
”Når jeg har været ude at se et projekt, ringer jeg nogle gange til Patrade en tirsdag aften med min idé, og så sørger de for, at vi hurtigt får lavet en patentansøgning, der passer til det pågældende projekt. Det gør, helt simpelt, at vi kommer før konkurrenterne,” siger Kenneth Westergaard, der vil opfordre andre virksomheder til at gøre det samme.
Kom i kontakt med os, hvis vi også skal involveres i din virksomheds udviklingsproces.
”Får man en god ide, gælder det bare om at få indleveret en patentansøgning, og så kan man altid se, hvordan det går. For når man har forklaret sin opgave, så har man stadig et vindue på 12 måneder, hvor man kan løse opgaver, som kan nå at komme med i patentet. Og i løbet af den tid finder man også ud af, om det er brugbart eller ej. Alt, hvad jeg laver, laver jeg patentansøgning på, for det kan jo være, det går hen og bliver rigtig godt. Og hvis ikke, kan man jo bare droppe det,” siger han.
Ammegas produkt er kritisk for virksomhedernes evne til at komme på markedet med de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt, og med patenterne i hånden får transportbåndene større relevans for kunderne.
”Det giver kunderne en merværdi i deres drift og produktion, at jeg har et patent, og så snakker vi lige pludselig ikke længere pris, men problemløsning. Så vi kan ikke holde konkurrenterne væk, men vi får et forspring, fordi patenterne freder os i en periode”