Skip to main content

Markedsføringsret

Markedsføringsloven fastsætter rammerne for, hvordan virksomheder må markedsføre sig overfor forbrugere og andre virksomheder, og hvad markedsføringsmaterialet må indeholde.

Spørgsmål om produktefterligninger hører også under markedsføringsloven. Er et produkt ikke beskyttet af immaterialretten, kan markedsføringsloven forhindre produktefterligninger for produkter, der har en vis markedsmæssig identitet.

Der er mange aspekter, du skal være opmærksom på.

Markedsføringsrettens sammenspil med andre regelsæt

Markedsføringsloven fungerer i tæt sammenspil med andre love som varemærkeloven, ophavsretsloven, designloven, databeskyttelsesreglerne, forbrugeraftaleloven, e-handelsloven og prismærkningsbekendtgørelsen.

De forskellige love dækker forskellige aspekter af virksomheders kommunikation, branding, rettigheder og databehandling – og tilsammen udgør de et komplekst regelsæt, som virksomheder skal navigere i.

Kompleksiteten øges yderligere i takt med digitaliseringen, brugen af nye markedsføringskanaler og et voksende behov for at agere på tværs af grænser i internationalt marked.

Læs vores artikel om, hvem der ejer ChatGPT's output.

Hvorfor er markedsføringsret relevant for dig?

Markedsføringsloven sikrer sammen med konkurrenceretten den frie konkurrence og gennemsigtighed på markedet, så forbrugere og virksomheder kan træffe valg på et oplyst grundlag.  Overtrædelser kan føre til tvister med konkurrenter eller sanktioner fra Forbrugerombudsmanden, og det er derfor vigtigt at have styr på reglerne.

Et område, der har særlig fokus hos Forbrugerombudsmanden, er markedsføring af grønne budskaber. Det er et område, hvor virksomheder - ofte ubevidst - laver vildledende markedsføring gennem greenwashing. I vores artikel Greenwashing: Forbrugerombudsmanden med nye anbefalinger til grøn markedsføring i opdateret kvikguide, får du en introduktion til de vigtigste pejlemærker.

Du kan også læse mere i vores artikel her: Få styr på, hvad vildledende markedsføring er og få vores råd til at undgå det eller her: Greenwashing – hvornår er klima- og miljøudsagn for produkter vildledende?.

Hvad regulerer markedsføringsloven?

I udgangspunktet regulerer markedsføringsloven bl.a. udformning af markedsføring, regler for udbud af varer og tjenesteydelser, herunder reglerne om fremsendelse af elektronisk kommunikation samt indhentning af samtykke hertil.

Greenwashing er kun en af flere former for vildledende markedsføring. Andre områder kan være:

  • Sammenlignende reklamer, hvor påstande om fx energiforbrug eller prisfordele skal kunne dokumenteres.
  • Brug af influencere, hvor det skal være tydeligt, hvornår der er tale om reklame – særligt over for børn og unge.
  • Prismarkedsføring, hvor fx før-/nu-priser og kampagner skal leve op til krav om gennemsigtighed og reel prisnedsættelse. Læs uddybning her.
  • Vildledende markedsføring generelt, fx ved brug af garantier, sundhedsudsagn eller upræcise produktbeskrivelser.
  • Spam og uanmodet markedsføring, hvor der ikke må sendes markedsføring uden forudgående, frivilligt, informeret, specifikt og utvetydigt samtykke.
  • Abonnementsfælder, hvor forbrugere utilsigtet tilmeldes abonnementer, eller hvor vilkår og opsigelsesmuligheder er uklare.

Ligesom der er sammenspil over til andre regelsæt, hvor der bl.a. andet kan nævnes:

  • E-handel, hvor der stilles krav til hjemmesidens indretning, handelsbetingelser og betalingsløsninger.
  • Samtykkehåndtering og gennemsigtighed ved brug af cookies, pixels og andre tracking-teknologier.

Sådan hjælper vi dig 

Vores advokater, advokatfuldmægtige og jurister, har det tilfælles, at de arbejder med immaterialretlige problemstillinger som deres kernekompetence. Derudover har vi specialiseret viden inden for blandt andet ophavsret, databeskyttelse, designret, forretningshemmeligheder og konkurrenceret.

Vi arbejder med retshåndhævelse i alle typer tvister med relation til immaterialret og markedsføringsloven – fra håndhævelse af varemærker og designrettigheder til komplekse spørgsmål om vildledende markedsføring og illoyal konkurrence.

Hvis du kun vil have én samarbejdspartner, der har styr på alle aspekter af markedsføringsretten og de beslægtede områder, så er vi lige her.

Udfyld formularen, hvis du vil kontaktes af en af vores advokater. 

Sådan undgår du greenwashing

Vi er klar til at rådgive dig

Vi hjælper allerede disse virksomheder