Skip to main content

IP-rådgivning

Når det kommer til din forretning, tager vi det altid personligt.

IP-rådgivning

Der er flere måder at beskytte sin forretning på. En af dem er ved at beskytte virksomhedens IP (Intellectual Property). IP er oftest mere værd end virksomhedens mange håndgribelige aktiver. Hos Patrade er vi specialister i IP og IP-rettigheder og vi hjælper dig med at værne om virksomhedens vigtigste værdier.

Få IP-rådgivning nu.

Hvad er IP-rettigheder?

IP er en forkortelse for ’Intellectual Property’, hvilket kan oversættes til immaterielle aktiver – altså noget, man ejer. IP – som fx en opfindelse, et brand, et logo eller et design – bliver dog først til en IP-rettighed (Intellectual Property Right eller IPR), når en person eller virksomhed ansøger om rettigheden og har fået den registreret. De største og mest kendte rettigheder er:

Få rådgivning af konsulenter med stor erfaring

En af de helt store fordele ved at være kunde hos os er, at vi både er et patentbureau og et højt specialiseret advokatkontor - Patrade Legal Advokatanpartsselskab - i samme hus. Vi er det danske IP-konsulenthus, der har den største juridiske afdeling.

Vores advokater arbejder tæt sammen med vores European Patent Attorneys og patentkonsulenter, så du får en strategisk sammenhængende rådgivning og slipper for at skulle entrere med forskellige rådgivere. Vores rådgivere har det tilfælles, at de udelukkende arbejder med og har specialiseret sig i immaterialretlige problemstillinger.

Vi arbejder med national og international retshåndhævelse i alle typer tvister med relation til immaterialret, markedsføringsret, konkurrenceret, forretningshemmeligheder og kontraktret, herunder retssager, forbuds - og bevissikringssager, krænkelsessager, ugyldighedssager, parallelimport og anti-counterfeit. Vi har advokater med møderet for både Sø- og Handelsretten, Landsretterne, Højesteret, EU-Domstolen og den kommende Fælles europæiske patentdomstol; Unified Patent Court (UPC). UPC træder i kraft den 1. juni 2023.

Vi forestår forhandlinger i relation til aftaler eller konflikter om IP-rettigheder, og udfærdiger IP-aftaler, f.eks. licensaftaler, overdragelsesaftaler, udviklingskontrakter, it-kontrakter, techtrans-aftaler og forhandleraftaler.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Hvis du kun vil have én samarbejdspartner inden for IP, så er vi lige her. Tekniske og juridiske kompetencer samlet ét sted sparer dig for mange omkostninger, megen tid og øger kvaliteten af rådgivningen.

Hvorfor skal du bruge IPR?

Det korte svar er, at der penge i det. IPR forhindrer andre i at kopiere din idé og erobre markedsandele på din bekostning. Der er rig dokumentation for at virksomheder, der har immaterielle rettigheder, har en højere indtjening end virksomheder uden. Det kan du læse mere om og få tal på i denne artikel, der bekræfter, at der er en markant positiv sammenhæng mellem IPR (immaterielle rettigheder) og virksomhedens økonomiske performance.

Hvad med GDPR?

Vi tilbyder en GDPR-pakke til en fast pris. Læs mere om GDPR-pakken.

Stå stærkere mod kopister

Hvorfor er immaterielle rettigheder gode for bundlinjen? Det er de, fordi hele ideen med immaterielle rettigheder er, at rettighedsindehaver får et forspring og en fordel i markedet.

Som samfund har vi en interesse i, at danske virksomheder hele tiden udvikler nye produkter, der gør en forskel og skaber værdi. Virksomhederne ville ikke bruge store summer på udvikling og markedsføring, hvis det var muligt for konkurrenterne straks at komme på markedet med et tilsvarende produkt. Nogle produkter – særligt tekniske tunge – kan det tage lang tid for konkurrenterne at udvikle selv, mens det for andre går hurtigt. Uanset hvad, så er formålet med immaterialretten og enerettighederne at give virksomhederne et incitament til udvikling, ved så at sige at belønne innovation.

IPR har således både en præventiv effekt, fordi det kan afholde konkurrenter fra at lægge sig for tæt op af din idé. IPR betyder også, at man som rettighedshaver er bedre stillet, hvis ens rettigheder krænkes og skal håndhæves. IPR yder således en god beskyttelse og giver bedre forudsætninger for at komme ud af en konflikt som vinder.

Patenter giver Ammega-koncernen et markedsmæssigt forspring.

Tiltræk investorer

Sidst men ikke mindst, så er investorer også glade for IPR. Det sender et stærkt signal om, dels at man mener det alvorligt, dels at man har fat i noget, der er så unikt, at det har været muligt at beskytte. Vi har flere eksempler blandt vores kunder på, at netop det faktum, at de havde fx et patent, tiltræk internationale investorer.

Nordicco A/S tiltrak investorer pga IPR.

Hvad kan beskyttes med IPR?

Man kan beskytte produkter, teknologier, brands/navne og design via de ”klassiske” rettighedstyper:

  • Patenter og brugsmodeller - Opfindelser (tekniske emneverden, funktion)
  • Varemærker – Brands
  • Design – Produkter (udseende)

Ovenstående er blot en simpel gennemgang af rettighedstyperne, vi har sider, der beskriver hver enkelt i dybden – følg nedenstående links og få mere information.

Læs mere om, hvordan patenter fungerer.

Få mere at vide om design og hvad der kan designbeskyttes.

Bliv klogere på hvad der kan beskyttes med et varemærke.

Kunst er beskyttet via ophavsrettigheder. Læs mere om hvad der beskyttes af ophavsret.

Hvilken IP-rettighed beskytter bedst?

Vores rådgivning har altid til formål at vores kunders IP beskyttes bedst muligt. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad der er det rigtige at gøre og hvilket mix af rettigheder, der er optimalt. Heldigvis har vi mange års erfaring med samarbejde med forskellige typer af kunder, så vi er godt rustet til at rådgive dig uanset, hvordan din forretning ser ud.

Hvordan beskytter man sit brand online?

Det gør man ved at være på forkant med krænkelserne, dvs. hele tiden overvåge markedet efter kopiprodukter, falske domæner, falske annoncer og andet misbrug. Derudover skal krænkelserne bringes til ophør så hurtigt som overhovedet muligt.

Vi har et specialist-team, der arbejder med online brand protection. De overvåger og fjerner krænkelser på mere end 65 forskellige platforme, både e-handelsplatforme og sociale medier. Teamet består af både jurister og it-eksperter og de har en succesrate, der nærmer sig de 100.

Bliv klogere på online brand protection

Vi hjælper allerede disse virksomheder