Skip to main content

”Et patent giver tyngde, troværdighed og styrke”

Hydract har udviklet en ventil til bryggerier og mejerier, som er skelsættende ift. andre løsninger på markedet. Løsningen kan bruges i mange forskellige brancher, og et patent på teknologien har banet vejen for en succesfuld børsnotering.

I dag lyder det mærkværdigt. Men for 10 år siden var Peter Espersen bange for, at den grønne dagsorden ville gå i glemmebogen.

Han er direktør for Hydract, der laver ventiler til bryggerier og mejerier. Allerede i 2008 fik han ideen til en ny teknologi, der kunne gøre produktionen hos drikkevareproducenterne mere effektiv og bæredygtig. Men op gennem finanskrisen var der ikke nogen, der snakkede energibesparelser, og derfor var Peter Espersen bekymret for sin opfindelse.
”Men heldigvis har det ændret sig. Og derfor har vi også fået luft under vingerne,” siger han.

Patent på ventilteknologi banede vejen for succesfuld børsnotering for Hydract A/S

Bryggeri fik fordoblet kapacitet

Ventilerne bruges til at åbne og lukke for væsker på bryggerier og mejerier, når øl, mælk eller juice skal pumpes fra ét sted til et andet. Normalt er de drevet af trykluft og fjedre, men Peter Espersen fandt ud af, at hvis man skiftede luften ud med vand, sparede man en masse energi.

”Men derudover viste det sig også, at vandhydraulik-teknologien var så præcis, at den også kunne bruges til at styre meget store mængder væske,” siger han.

Få en introduktion til patenter og hvad de kan beskytte.

Avanceret ventilteknologi

Det betyder f.eks., at Carlsberg kan masseproducere få øltyper med høj alkoholprocent, som efterfølgende blandes og fortyndes med vand i et meget præcist blandingsforhold i en kontinuerlig proces. Fremfor at lave eksempelvis 60 forskellige typer kan de nu nøjes med 8. Det betyder, at kapaciteten på et eksisterende bryggeri groft sagt kan fordobles.

”Carlsberg har haft ideen i mange år, men der har aldrig været en ventilteknologi på markedet, som kunne styre sammenblandingen med så stor præcision, som vores ventil kan,” siger Peter Espersen, der med hjælp fra Patrade har fået patenteret hele ventilen.

Troværdighed og styrke

Tyngden i patentet ligger i den åbne-lukke-enhed, der bevæger stemplet i ventilen op og ned. Og igennem hele patent-processen har rådgivningen fra Patrade været helt afgørende for, at Hydract i dag er blevet børsnoteret og står over for et stort væksteventyr.

”Et patent giver tyngde, troværdighed og styrke både over for kunder og konkurrenter. Men derudover har Patrade spillet en uvurderlig rolle i at finde kernen i vores opfindelse. De har et større udsyn end os, der i dagligdagen kan have svært ved at se skoven for bare træer,” siger Peter Espersen og uddyber:

”Patenter handler ikke kun om at forsvare sig, men også om at komme det rigtige sted hen med sin forretning. Og vi var ikke kommet hertil, hvis ikke vi havde haft Patrades rådgivning og rettesnor at forholde os til undervejs.”

Læs hvad en god IP-strategi skal indeholde.

Fordel ved børsnotering

Patentet har også givet en helt afgørende troværdighed, da virksomheden skulle børsnoteres. Og det gjorde processen meget nemmere.

”Hvis ikke vi havde haft patentet, skulle vi have brugt uendelig meget energi på at argumentere for, hvorfor andre ikke kunne gå ind og gøre det samme som os. Den diskussion er lukket, når du kommer med et patent, og det er selvsagt ekstremt værdifuldt,” siger Peter Espersen, der ved at have gjort hydraulik-komponenterne mindre og skiftet olien ud med vand, har opfundet en løsning, der kan konkurrere med eller erstatte trykluft.

”Det betyder, at teknologien kan bruges på tværs af brancher, så ikke bare fødevareindustrien, men også lægemiddelindustrien og andre brancher kan bruge vores løsning. Det siger sig selv, at det åbner store perspektiver,” siger Peter Espersen, der er glad for, at en god forretning kan gå hånd i hånd med bæredygtighed.

”I dag vil vi gerne vise, at det ikke er modsætninger,” siger han.

Sådan ansøges om et patent.

Besøg Hydracts hjemmeside
“Vi var ikke kommet hertil, hvis ikke vi havde haft Patrades rådgivning og rettesnor at forholde os til”
Peter Espersen

Peter Espersen

Direktør, Hydract

Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Patrade A/S er dataansvarlig og behandler dine personoplysninger fortroligt og alene for at behandle og besvare din henvendelse via telefon eller e-mail. Hvis henvendelsen besvares af en medarbejder fra Patrade Legal Advokatanpartsselskab, hvilket vil blive oplyst eller fremgå af e-mailautosignaturen, er dette selskab imidlertid dataansvarlig. Læs mere i vores privatlivspolitik, herunder hvordan du udøver dine rettigheder, eksempelvis retten til indsigt.