I løbet af det første år introduceres du til alle aspekterne omkring en patentansøgningsproces med rapportering, og besvarelse af myndighedsskrivelser, udarbejdelse og tilretning af patentansøgninger, kundekontakt/møder og strategisk rådgivning til kunden.
Du bliver også introduceret til de interne arbejdsgange, hvor særligt samarbejdet mellem konsulent og koordinator, er i centrum.
Herefter begynder du gradvist at tage mere og mere over på kunder. I løbet af de tre år kommer du til at sidde med egne kunder i tæt samarbejde med en erfaren patentkonsulent.
Du vil også løbende få opbygget et samarbejde med vores juridiske afdeling, som vi har et meget tæt samarbejde med, så vi kan repræsentere vores kunder også når det kommer til håndhævelse af deres rettigheder. Alt efter ønske og udvikling vil du også blive introduceret til krænkelsesvurderinger og indsigelser.
Efter de tre år forventes det, at du selvstændigt varetager de kunder du har arbejdet med i trainee-perioden. Du skal være selv-ledende og akkvisitiv. For den der vil, er der masser af plads, udfordringer og mulighed for at få sin egen kundeportefølje og præge patentafdelingen.
Undervejs i trainee-forløbet får du mulighed for at videreuddanne dig til European Patent Attorney (EPA).
Desuden har vi et veldefineret partnertrack, som tilbydes dem der har interesse for og potentiale til det.