Skip to main content

Ny afgørelse · 11.04.2022

Brug af ”Heindorf Diamonds” var ikke i overensstemmelse med god markedsføringsskik

Smykkevirksomhed havde rettigheder til varemærkerne »Mads Heindorf Jewellery« og »Heindorf«. Rettighederne var til hinder for, at Sanne Heindorf kunne benytte betegnelsen »Heindorf Diamonds« som mærke og som del af sit virksomhedsnavn.

Af Mikkel Kleis, Advokat (H)

Sagsøgeren, Mads Heindorf Jewellery som siden 2008 har drevet smykkevirksomhed, er indehaver af varemærkerettighederne til ordmærkerne ”MADS HEINDORF JEWELLERY” og ”HEINDORF” for blandt andet smykker og juvelerarbejder.

Sagsøgte Heindorf Diamonds v/Sanne Heindorf blev stiftet den 1. april 2004 under et andet navn og hed fra 8. februar 2006 LM Consult v/Sanne Heindorf Skøttegaard og fra 26. oktober 2011 til 24. november 2020 ”LM Consult”. Virksomhedens registrerede navn har herefter været og er fortsat registreret som ”Heindorf Diamonds”.

Hovedspørgsmålet i sagen var, om sagsøgerens rettigheder er til hinder for, at sagsøgte kan bruge Heindorf Diamonds som varemærke og selskabsnavn, eller om sagsøgte kunne påberåbe sig en ret til at gøre erhvervsmæssig brug af eget navn i forbindelse med primært salg af diamanter og diamantsmykker, jf. varemærkelovens § 10, stk. 2.

Retten fandt, at sagsøgtes virksomhed angår salg af varer, som er omfattet af blandt andet klasse 14 i sagsøgerens etablerede varemærkerettigheder. Derudover fandt retten, at det distinktive mærkeelement ”Heindorf” går igen i de omhandlede mærker og tegn, og da ”Jewellery” og ”Diamonds” begge er beskrivende mærkedele inden for samme eller lignende koncept, fandt retten, at der foreligger en risiko for forveksling, herunder at der antages at bestå en forbindelse mellem parternes mærker og tegn. Derudover fandtes brugen af betegnelsen at udgøre en overtrædelse af markedsføringslovens § 22.

Under disse omstændigheder fandtes sagsøgtes erhvervsmæssige brug af ”Heindorf Diamonds” ikke at være i overensstemmelse med god markedsføringsskik i henhold til varemærkelovens § 10, stk. 2.

Retten tildelte herefter sagsøgeren en skønsmæssig fastsat erstatning på 25.000 kr.

Læs Sø- og Handelsrettens dom her.