Skip to main content

Nyhed · 04.05.2022

Codefort Projects ApS, der står bag Pearlwax.eu, vinder sag om misbrug af varemærket Pearlwax

Patrade førte sagen, hvor modparten var Holmegruppen ApS, der på flere forskellige hjemmesider markedsførte adskillige produkter, der krænkede Pearlwax-varemærket. Det har Sø- & Handelsretten nu sat en stopper for.

Pearlwax har været på markedet siden 2017 og samme år blev domænet Pearlwax.dk registreret. Allerede i 2018 stiftede Codefort Projects en EU-varemærkeret til varemærket PEARLWAX.

Konkurrenterne kom hurtigt på banen fortæller virksomhedens stifter og direktør, Christian Leth:

”Vi oplevede ret hurtigt, at vores produkt og brand blev trendsættende. Ikke overraskende opstod der samtidigt et misbrug af vores varemærker, som vi allerede fra starten havde brugt betydelige summer på at markedsføre, bl.a. gennem brug af velkendte influencere. Det er selvfølgelig enormt frustrerende, som startup, at skulle bruge tid og kræfter på håndhævelse og retssager, og derfor er jeg også virkelig glad for vores samarbejde med Patrade, som håndterer det hele på en effektiv måde”.

”I den aktuelle sag påstod modparten, at Pearlwax skulle være et almindeligt beskrivende ord. En opfattelse, der udelukkende er opstået, fordi vores klient har markedsført sit brand så massivt, at det er blevet decideret trendsættende. Da det også er registeret som varemærke var der i vores øjne tale om en åbenlys krænkelse og det gav retten os medhold i,” forklarer advokat Sabrina Uhrenholt.

Online brand beskyttelse

Sideløbende med retssagen har Codefort og Patrade udført massiv og systematisk håndhævelse af rettighederne, blandt andet ved take-downs på diverse danske og internationale e-handelssider:

”Hos Patrade kæmper vi benhårdt for at beskytte vores kunders forretning, så effektivt som muligt. Denne doms præmisser viser, at man som startup, der har investeret i at beskytte sine rettigheder, trygt kan fokusere sin energi og kræfter på at vækste sin virksomhed – og at konkurrenterne skal respektere de rettigheder, som man har sikret sig undervejs.”

Bliv klogere på online brand beskyttelse

Holmegruppen skal nu stoppe salg og markedsføring af deres voksprodukter under betegnelsen Pearl Wax (og varianter af dette), og tilbagekalde samtlige af disse produkter fra deres forhandlere.
Dermed er der formentlig sat et endeligt punktum for en konflikt der ellers havde varet næsten 4 år, om end dommen fortsat kan ankes.

Læs hele dommen her.

Du kan bestille dit eget varemærke her.