D. 14. oktober 2022 afsagde lagmannsretten i Norge dom i ankesagen vedr. Statens Vegvesens ophævelse af en kontrakt med IBM om levering af et nyt bompengesystem. Lagmannsretten stadfæstede tingsrettens (første instans’) dom, hvor staten uberettiget havde ophævet kontrakten, med en stor regning til følge.
Aftalen gik ud på, at IBM skulle levere en standardløsning med en række tilpasninger til Statens Vegvesen, der skulle fungere som et nyt system til opkrævning af bompenge i Norge.
Problemet var grundlæggende, at parterne havde forskellige forventninger til, hvilken løsning der skulle leveres og vejen (pun intended) derhen. Staten fremsatte undervejs et betydeligt antal ændringsanmodninger. Derudover medvirkede staten ikke i tilstrækkeligt omfang til løsning af de problematikker og implementering af de ændringsanmodninger, der opstod undervejs.
Forsinkelserne medførte til sidst, at tidsplanen kørte af sporet, hvorefter staten ophævede kontrakten. Det mente IBM var uberettiget, da forsinkelserne ifølge dem hovedsageligt var statens fejl.
Og det gav tingsretten – og nu også langmannsretten – IBM medhold i.
Sagen for den norske stat endte med en regning på godt 172 mio. norske kroner i vederlag til IBM, 2,5 mio. norske kroner i erstatning samt – hvis man tæller sagsomkostninger fra begge instanser – 77 mio. norske kroner i sagsomkostninger. Oven i beløbene for vederlag og erstatning kommer yderligere renter helt tilbage fra 2015, hvilket i sig selv kan komme til at udgøre over 100 mio. norske kroner. Den norske stat står altså med en samlet regning på godt 350 mio. norske kroner for hele affæren.
Afgørelsen kan få betydning i Danmark
Godt nok er dommen afsagt efter norsk ret, men da de almindelige kontraktretlige grundsætninger og aftalefortolkningstraditioner ikke adskiller sig meget de nordiske lande imellem, vil dommen med stor sandsynlighed for præjudikatsværdi i Danmark også. Navnlig nu da dommen er gået gennem to instanser.
En af dommens mange lektier er, at man som kunde og leverandør inden opstart af et it-udviklingsprojekt skal have sig en grundig forventningsafstemning i forhold til det leverede og processen fra underskrift til færdig leverance. En forventningsafstemning, der selvsagt klart og tydeligt skal afspejles i kontrakten.
Dommen kan i sin helhed (212 sider, på norsk) findes via nedenstående link.
Det afventes, om dommen ankes videre til den norske Højesteret. Tredjeinstansbehandling i Norge kræver – lige som i Danmark – tilladelse, men en sådan må nok forventes at kunne opnås, både pga. sagens principielle betydning, men også udfaldets betydning for parterne.