EUIPO er Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret. Herigennem beskytter virksomheder deres varemærker og design i hele EU med én enkelt ansøgning.
Uddannelsen, der har løbet siden september 2021 og netop er afsluttet, dækker alle administrative områder inden for EUIPOs varemærke- og designret. Det betyder blandt andet de generelle principper for processer ved EUIPO, ansøgning af EU-varemærke og EU-design, og ophævelses- og appelprocedurer.
Vores nyuddannede kolleger har dermed, som nogle af de første i landet, bevis på, at de har en grundig forståelse af de juridiske rammer for EU-varemærker og -design, og af EUIPOs processer og online værktøjer.